Er du i New York, og var du vidne til episoden? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En mand, der med egne øjne så, da adskillige personer tirsdag eftermiddag lokal tid blev pløjet ned på en cykelsti i New York, fortæller til ABC News, hvordan kaotiske øjeblikke udspillede sig på det sydlige Manhattan nær World Trade Center.

Mindst otte personer er døde, mens 11 er alvorligt såret, efter en ifølge politiet 29-årig mand i en lejet varebil kørte mod trafikken på cykelbanen øjensynligt for at ramme de sagesløse tilfældige i det, som New Yorks borgmester, Bill de Blasio, kalder for et terrorangreb.

Over for ABC News beretter øjenvidnet Eugene, hvordan han oplevede de grufulde hændelser.

»Jeg hørte noget bag mig, og da jeg så vendte mig om, så jeg en hvid pick up-truck, som kørte over to fyre. Da jeg kom hen til dem, var de desværre allerede døde,« fortæller han og fortsætter:

»Bilen blev ved med at køre på cykelstien på West Street nede ved parken. Så ramte han et par biler, og da jeg hørte bilerne ramle sammen, kiggede jeg i den retning og hørte derpå skud. Så begyndte alle at flygte.«

Gerningsmanden kørte i en hvid bil, som ses på billedet her.
Gerningsmanden kørte i en hvid bil, som ses på billedet her. Foto: BRENDAN MCDERMID
Vis mere

Den drabelige tur fik en brat ende, da bilen kolliderede med en bus. Herefter forlod gerningsmanden, ifølge politiet, bilen med et trukket attrapvåben, hvorefter han blev skudt i maven af en betjent, der var i området. Han er siden bragt på hospitalet.

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, siger, at den 29-årige var en 'ensom ulv'. Der er ingen beviser for, at han skulle være en del af et større plot.

Gerningsmanden kørte sin bil ind på cykelstien, hvor han ramte adskillige tilfældige.
Gerningsmanden kørte sin bil ind på cykelstien, hvor han ramte adskillige tilfældige. Foto: JUSTIN LANE
Vis mere

Lower Manhattan, New York.  
Lower Manhattan, New York.   Foto: KENA BETANCUR
Vis mere