En engelsk mand er blevet idømt livstid for at dræbe sin kone, efter hun havde ødelagt hans værdifulde Star Wars samling.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Har du nogensinde elsket en materiel ting så meget, at du var parat til at slå ihjel for den? Det har en 30-årig engelsk mand ved navn Rickie la Touche.

Han er for nyligt blevet fængslet for livstid for at dræbe sin thailandske kone Pornpilai Srisroy ved at kvæle hende. Det skete efter, hun ødelagde elskede Darth Vader og Luke Skywalker samlergenstande, som han havde haft, siden han var barn. Det skriver dailymail.co.uk.

Læs også:

Efterfølgende flygtede la Touche over til sin mor, hvor han indrømmede, at han slog sin kone ihjel.

Rickie la Touche, som man roligt kan beskrive som en seriøs sci-fi fan, er nu blevet idømt livstid fængsel af en jury i England, der fandt ham skyldig i mord. Selv havde han erklæret sig skyldig i manddrab.

Under tøflen

Det nu tidligere ægtepar mødte hinanden i Thailand tilbage i 2001, og blev gift ved hans fjerde beøg i 2003. Hvorefter Pornpilai, efter to års forsinkelse pga. visumproblemer, kom til England for at bo med sin mand.

Men de seneste år havde, ifølge Rickie la Touche, ikke været ren lykke. Adskillige gange havde Pornpilai angiveligt truet med at gøre hans liv til et helvede, ligesom hun angiveligt truede med at slå ham ihjel, mens han sov.

Læs også:

Ifølge la Touche selv, havde han i længere tid været under tøflen på sin kone. Det var så voldsomt, at la Touche i april i år havde henvendt sig til en misbrugs hotline. Da hun så ødelagde hans elskede Star Wars samling blev det for meget.

Mindst 12 års fængsel

I retten fortalte Rickie la Touche:

- Vi begyndte at diskutere, og hun sagde, at hun ville gøre mit liv til et helvede. Hvilket hun har gjort før. Det kunne jeg ikke lade ske igen, sagde han ifølge dailymail.co.uk.

- Jeg husker bare, at jeg kravler ned fra hende. Jeg tror, jeg kvalte hende, uddybede han.

Rickie la Touche kan altså nu se frem til de næste mange år i fængsel. For han kan tidligst komme på prøveløsladelse om 12 år.