Mandag blev der skrevet et nyt kapitel i en opsigtsvækkende drabssag, der har rystet USA.

Her blev drabsmandens fulde obduktionsrapport nemlig offentliggjort, skriver New York Post, der har flere detaljer fra det uhyggelige dokument.

Sagen tog sin begyndelse sidste år, hvor en 22-årig kvinde ved navn Gabrielle 'Gabby' Petitos pludselig forsvandt fra en ferie, hun var på med sin kæreste Brian Laundrie.

Hendes familie kunne ikke få fat i hende, og mystikken voksede, da Brian Laundrie vendte tilbage til sit hjem i Florida uden Gabrielle.

Bare få dage senere fandt politiet resterne af Gabrielle Petitos lig i en nationalpark i Wyoming, og det viste sig, hun var blevet kvalt.

Brian Laundrie var på daværende tidspunkt forsvundet, men 20. september fandt politiet hans lig, og nu er obduktionsrapporten blevet offentliggjort.

Gabby Petito forsvandt, da hun var på rejse tværs gennem USA med sin forlovede Brian Laundrie i en beboelig varevogn. FBI mener, at Laundrie, der har taget sit eget liv, er ansvarlig for Petitos død. Florida Police/Reuters
Gabby Petito forsvandt, da hun var på rejse tværs gennem USA med sin forlovede Brian Laundrie i en beboelig varevogn. FBI mener, at Laundrie, der har taget sit eget liv, er ansvarlig for Petitos død. Florida Police/Reuters
Vis mere

Den 23-årige mand døde efter at have skudt sig selv i hovedet.

Retsmedicinerne fandt hans lig liggende synligt fremme, og ved obduktionen kunne de konstatere, at vilde dyr og hunde havde gnavet i hans knogler efter hans død.

Af obduktionsrapporten fremgår det også, at Brian Laundries ikke havde stoffer i blodet.

I nærheden af liget fandt politiet en række personlige ejendele, herunder Brian Laundries dagbog og et billede af ham selv.

Myndighederne har oplyst, at de har brugt Laudries tandlægejournal, samt DNA fra hans forældre, til at identificere ham med.

Man formoder, at liget til at begynde med lå i sumpvand i længere tid, hvilket også har bidraget til, at identifikationen var svær.