Se hele talen her

- Det bedste er stadig på vej, sagde Obama i sin vindertale i Chicago

Med sin kone og to døtre modtog en stolt Obama hundredvis af menneskers bifald for få minutter siden, da han for første gang talte som genvalgt præsident.

- Det her er jeres sejr også. Vi bevæger os fremad på grund af jer. Vi rejser os og falder som én nation, sagde Obama til det jublende folk.

Præsidenten understregede at han var taknemmelig overfor alle vælgerne - nye eller gamle. Det vigtige var ikke, hvem man havde stemt på, men at man havde stemt. At man havde gjort en forskel.

USA-CAMPAIGN/


usa


Også førstedamen, Michelle Obama, og de to døtre fik et tak med på vejen.

- Michelle, jeg har aldrig elsket dig mere, end jeg gør lige nu. Mine døtre, I vokser op og bliver lige så smukke og intelligente som jeres mor.

Barack Obama understregede, at han ville kæmpe for at andre ikke skulle kæmpe. Han ville kæmpe for flere jobs og en bedre fremtid for USAs børn. Og han tror på et Amerika, der er tolerant og hengivende, som hjælper og støtter borgerne.

- Det er det syn, vi deler. Det er der, vi skal hen, sagde Obama, der dog understregede, at vælgernes arbejde ikke er færdigt endnu. Det handler nu om, ikke hvad der kan blive gjort for borgerne, men hvad der kan blive gjort af dem.
 
SE HELE OBAMAS VINDERTALE HER  


 Præsidenten har vundet flere af de vigtige svingstater og som det ser ud nu, vinder han også på antallet af faktiske stemmer. Lidt i syv tidligt mandag morgen dansk tid erkendte modstanderen Mitt Romney sit nederlag.

For fire år siden, da Obama for første gang stod på talerstolen og takkede for vælgernes stemme, fortalte han, at hans to døtre var blevet lovet en hund, hvis far blev præsident.

- Jeg vil takke mine piger for støtten, men jeg siger det bare: En hund er nok.