USAs præsident roser både demokrater og republikanere for at have vedtaget en budgetaftale, men advarer mod at komme lige så tæt på afgrunden i fremtiden.

USA: Præsident Barack Obama kan med ro i sindet genoptage sin juleferie på Hawaii, efter at Repræsentanternes Hus natten til onsdag dansk tid stemte for en budgetaftale. Mindre end et døgn forinden havde Senatet ligeledes stemt for aftalen, og dermed undgår USA at ryge ud over den såkaldte finanspolitiske afgrund.

I fremtiden bør både demokrater og republikanere ifølge præsidenten dog finde hurtigere sammen, så man ikke skræmmer den amerikanske befolkning, der i den seneste tid er blevet advaret mod et faretruende og nært forestående økonomisk kollaps.

- I det nye år håber jeg, at vi i højere grad vil fokusere på, om vi kan indgå sådan en aftale med lidt mindre drama, uden at nå helt til kanten og uden at skræmme folk på den måde, siger Barack Obama.

Men budgetaftalen er langt fra en komplet løsning for amerikansk økonomi. For med aftalen udskyder man de massive offentlige besparelser, der stod til at træde i kraft ved årsskiftet, i yderligere to måneder. Derfor skal man atter til den tid til at tage stilling til, hvad der skal ske med gældsloftet, og allerede op til onsdagens afstemning har eksperter peget på, at det kommende forløb kan blive lige så nervepirrende for amerikanerne.

Her fastslår Barack Obama, at der ikke er plads til forhandling.

- Mens jeg vil forhandle om mange ting, så vil jeg ikke have endnu en debat i Kongressen om, hvorvidt de skal betale de regninger, som de allerede har samlet sammen via de love, de har vedtaget, siger Obama.

Budgetaftalen medfører blandt andet højere skatter på indtægter over 400.000 dollar om året - 450.000 dollar for ægtefæller - samt højere arveskatter. Der kommer desuden nedskæringer på de offentlige udgifter, og det forventes at forbedre statsbudgettet med 600 milliarder dollar over en periode på 10 år.

Hvis aftalen ikke var kommet på plads, ville amerikanerne stå over for markante skatteforhøjelser. Ved årsskiftet udløb således en række midlertidige skattelettelser, som blev gennemført under daværende præsident George W. Bush i 2001.

Samtidig ville omfattende offentlige besparelser træde i kraft, og flere økonomer har peget på, at det ville trække 600 milliarder dollar ud af den amerikanske økonomi og sende stormagten i recession.