Præsident Obama kommer alligevel til klimatopmødets slutspil i københavn. oplyser Ritzau. med Obamas deltagelse i slutspillet rykker vi tættere på en mulig klimaaftale, mener B.T.s politiske kommentator, Helle Ib.

Præsident Barack Obama kommer ikke til klimatopmødet i København onsdag, men møder i stedet op ved afslutningen den 18. december, oplyser Det Hvide Hus fredag aften.

Og det er alt andet lige et 'enormt godt tegn', mener B.T.s politiske kommentator, Helle Ib

- Uden USA bliver der ingen aftale. Det at han møder op stik mod forventningerne på slutdatoen er derfor et rigtig godt tegn. Hvis ikke, han troede på det, ville han ikke møde op, forklarer Helle Ib.

Hun mener også, at Obamas ændrede rejseplaner betyder, at USA vil forpligte sig til en mulig klimaaftale, og det er et vigtigt og rigtig godt signal at sende til de andre store klima-spillere som Kina og Europa, forklarer hun. 

- Der bliver ikke en aftale, før den sidste dag, og fordi han kommer på den sidste dag, viser det, at han er ekstremt dedikeret og  fokuseret på at få en aftale i hus. Han har noget at spille ud med og tror på det. Og han har endda så travlt, at han ikke engang har tid til at tage til Oslo og sige tak for sin fredspris, siger Helle Ib