Svingstaterne Florida og New Hampshire ønsker at give Obama fire år mere i Det Hvide Hus. I hvert fald ifølge CNNs exit polls, hvor et udsnit af vælgerne har givet til kende, hvilken kandidat de har stemt på.

I Florida, som er vigtig, fordi der er 29 valgmænd på spil, peger 50 procent på Obama, mens 49 foretrækker Romney. Og i den lille svingstat New Hampshire lyder tallene på 50 procent til Obama, mens Romney får 48 procent.

Selv om der kun er fire valgmænd på spil i New Hampshire, kan det blive en afgørende stat, hvis de to kandidater ligger tæt hen mod afgørelsen.

BNB