USA's præsident, Barack Obama, gav en speciel iPod mp3-spiller til den britiske dronning Elizabeth II.

Den britiske dronning Elizabeth II fik en speciel iPod mp3-spiller af USA's præsident, Barack Obama, under et besøg i Buckingham Palace i dag. iPoden indeholdt en fotomontage af den britiske dronnings seneste besøg i 2007 i Washington og Virginia.

Det sagde en talsmand for Obama.

Dronningen gav parret Obama signerede portrætter af sig selv og gemalen prins Philip.

Præsident Obama beskrev besøget hos den britiske dronning som "vidunderlig" og betegnede dronningen som "fornøjelig".



/ritzau/AFP