De amerikanske myndigheder fortæller, at den 17-årige elev Austin Wyatt Rollins stod bag tirsdagens skoleskyderi på Great Mills High School i Maryland i USA, hvor flere elever blev såret.

På skolen skød gerningsmanden, som selv var elev, en kvindelig elev på 16 år samt en 14-årige mandlig elev. Herefter blev han selv skudt af politiet, og senere døde han af sine kvæstelser på hospitalet, skriver CNN.

Myndighederne oplyser, at den 16-årige pige er i kritisk tilstand, mens den 14-årig dreng er uden for livsfare.

Det var en af skolens vagter, der skød gerningsmanden, men det er ikke bekræftet fra officiel hånd, om skuddet var dræbende.

Ifølge myndighederne begyndte skyderiet omkring kl. 08 lokal tid – kl. 13 dansk tid. På en af skolens gange skød Austin Wyatt Rollins efter de to elever, hvor pigen var hans ekskæreste.

Folk skreg

Én af eleverne på skolen, Mollie Davis, fortalte om de skrækkelige scener.

»Jeg var inde I klasseværelset, da jeg hørte en masse skrig. Jeg har aldrig hørt nogen, være så bange,« siger Mollie Davis til CBS.

Mollie Davis har samtidig skrevet på Twitter, at skolen er lukket ned, og at en af eleverne er døde. Dette er dog ikke bekræftet.

»Min skole er lukket fuldstændigt ned, og der er allerede en person, der er død. Bed for os!,« skriver hun.

En person ved navn Al Murray har lagt en video ud af scenerne ude foran skolen.

Florida-skoleskyderi

14. februar blev 17 mennesker dræbt og mindst 14 andre såret, da en 19-årig gerningsmand med en halvautomatisk riffel åbnede ild mod dem på Marjory Stoneman Douglas High School.

Den 19-årige mand, har tilstået, at det var ham som skød og dræbte 17 personer.

Folk i sorg efter Florida-skyderiet.
Folk i sorg efter Florida-skyderiet. Foto: JOE RAEDLE
Vis mere

Det var dermed det 17. skoleskyderi i USA alene i 2018.