Lyt til artiklen

Torsdag kom videnskabsfolkene, der studerer Mars, ud med en bemærkelsesmæssig sag, der daterer sig til juleaftensdag sidste år.

Den 24. december 2021 blev overfladen af Mars ramt af en meteorit. Den udløste rystelser på fire på Richterskalaen.

Rystelserne blev opdaget af NASAs InSight rumfartøj, der landede for fire år siden over 3.500 km borte. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

At Mars var blevet ramt, blev først bevist, da Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) fik mulighed for at fotografere krateret, da den fløj over stedet mindre end 24 timer efter.

Her ses en model af InSight. Det er NASAs første robotlandingsfartøj, det studerer det dybe indre af planeten Mars.
Her ses en model af InSight. Det er NASAs første robotlandingsfartøj, det studerer det dybe indre af planeten Mars. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Billedet viser nogle imponerende blokke af is, der blev spyet op på isen fra det 150 meter lange og 21 meter dybe hul, som meteoritten havde efterladt.

Krateret er det største, der er blevet observeret på Mars, siden MROen begyndte at sende fra planeten for 16 år siden.

Meteornedslag er ikke sjældne på Mars. »Men vi havde aldrig troet, at vi ville se noget så stort,« siger Ingrid Daubar, som arbejder med marsmissionerne, på en pressekonference torsdag.

Det anslås at selve meteoritten skal have målt et sted mellem 487 og 1.189 centimeter på tværs.

Hvis den havde kurs mod Jorden, ville den være gået i mange stykker i atmosfæren, før den faldt ned.

»Det er simpelthen det største meteornedslag vi har målt, siden vi begyndte at bruge seismografer eller seismometre,« sagde professor Philippe Lognonne torsdag.

Forekomsten af is nær planetens ækvator er også overraskende.

»Det er Mars varmeste sted, så det er meget usædvanligt,« siger Ingrid Daubar.

Enden på InSights mission kan komme i løbet af de næste par måneder.

Den har optaget flere end 1.300 'marsskælv' i alt, men støv på marslanderens solpanel gør videre brug umuligt.