En nyopdaget type af tang breder sig hastigt og dræber store dele af koralrevet i et af de mest beskyttede områder i verden. Det oplyser videnskabsfolk ifølge Sky News.

Et nyt studie af universitetet på Hawaii siger, at tangen, der tilhører algefamilien, spreder sig hurtigere end noget, de hidtil har set, i den naturpark, der strækker sig ud i havet mere end 2.000 kilometer nord for øen Hawaii.

Algen brækker nemt af og ruller over søbunden, ligesom vindhekse, siger videnskabsfolkene.

Den dækker derefter de nye koralrev med en tyk vegetation og dræber dermed korallerne i en kamp om plads, sollys og næringsstoffer.

Den nye tang dækker havets bund.
Den nye tang dækker havets bund. Foto: Artikel hos PLOS ONE
Vis mere

Heather Spalding, der er biolog og algeresearcher på Hawaii, siger, at tangen har potentiale til at vokse over hele koralrev.

»Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor den findes lige nu, og hvad vi kan gøre for at bekæmpe den.«

Regeringens researchere var på en rutineovervågning i Pearl og Hermes Atollen i 2016, da de fandt små klumper af tang, som de aldrig havde set før.

Da de vendte tilbage sidste sommer, opdagede de, at tangen havde overtaget store dele af revet.

Nærbillede af den nyopdagede tang.
Nærbillede af den nyopdagede tang. Foto: Artikel hos PLOS ONE
Vis mere

Heather Spalding var med i 2019 og siger, at alt neden under tangen var helt dødt.

Området var uden de fisk, der normalt lever på stedet.

Videnskabsfolkene siger, at det faktiske område formentligt er meget større end det, de har dokumenteret.

Der var nemlig ikke tid til så meget overvågning under deres korte besøg.

Den ubeboede Pearl og Hermes Atol ligger omkring 3.200 kilometer fra Asien og Nordamerika.

Den er en del af det 1,6 millioner store Papahanaumokuakea Marine National Monument, der er verdens største beskyttede marine område.

Alison Sherwood er professor ved universitetet på Hawaii og chefvidenskabskvinde på det studie, der er publiceret i magasinet PLOS ONE i tirsdags.

Hun siger: »Hvad vi hidtil har set, er en ny art, der kommer og laver voldsomme forandringer på revet i løbet af en kort periode.

Den kan spredes på forskellig vis, dels ved hjælp af vindhekse, dels med sporer, som kan spredes over langt større arealer.«