Et californisk par, som faldt i døden i Yosemite Nationalpark, mens de tog en selfie, havde alkohol i blodet, afslører obduktionsrapporten mandag.

De to personer, Meenakshi Moorthy og Vishnu Viswanath, var begge født i Indien, men boede i Californien.

De havde sat en trefod (til at tage billedet fra) op på et udsigtspunkt, med vue ud over Yosemitedalen, den 25. oktober, før de faldt 800 meter ned ad en stejl klippe. Det skriver San Jose’s Mercury News.

»Vi kan bare konkludere, at de havde drukket alkohol, men det er usikkert, hvor berusede de var,« siger Andrea Stewart, der er assisterende ligsynsmand.

Meenakshi Moorthy og Vishnu Viswanath fotograferet ved Grand Canyon.
Meenakshi Moorthy og Vishnu Viswanath fotograferet ved Grand Canyon. Foto: Facebook
Vis mere

Den 29-årige Viseanath arbejdede som softwareingeniør i San Jose.

Sammen med sin kone, den 30-årige Moorthy, rejste de overalt på jorden, mens de dokumenterede deres ture til bl.a. Paris, New York og London. Det skriver avisen New York Post.

Han blev beskrevet som en rigtig dygtig ingeniør af sine venner og tidligere instruktører, og han var netop begyndt i jobbet i San Jose.

Parret blev gift i 2014 i Guruvayoor, Indien, og de blev uddannet på en skole i Chengannur i Sydindien, hvor de mødtes.

Efter de flyttede til USA, arbejdede hun som blogger på de sociale medier og havde over 25.000 følgere på Instagram.

Lige inden ulykken blev parret blev set af en anden gæst i nationalparken, som sagde, at de så ud til at have det fint, men at de bevægede sig i et farligt område.

»Hun var meget tæt på kanten, men så ud til at more sig,« sagde Sean Matteson om Moorthy, kort før parret faldt i døden.

»Jeg fik gåsehud. Der er ikke noget hegn. Jeg skulle i hvert fald ikke tæt på kanten. Men hun så ubekymret ud. Hun så ikke ud til at være bekymret eller noget i den retning.«

»Vi har ikke noget klart billede af, hvad der skete,« siger Jaime Richards, der er talsmand for Yosemite Nationalpark, nogle dage efter ulykken.

De fleste af dem, der arbejder i nationalparken, har været uden arbejde i næsten en måned på grund af regeringens lukning af de offentlige job.

Meenakshi Moorthy skrev på Instagram om, hvor farligt det er at tage flotte billeder fra højtliggende udsigtspunkter til de sociale medier.

Med et foto af sig selv, siddende på kanten af Grand Canyon, skrev hun i marts 2018:

»En masse af os, inklusive Deres korrespondent, er fans af at stå på kanten af klipper og skyskrabere, men er du klar over, at et enkelt vindpust kan være FATALT?? Er dit liv virkelig kun et enkelt foto værd?«