Mandag trængte en 19-årig mand ind på et amerikansk high school og dræbte en elev og lærer. Nu har politiet oplyst, at man var bekendt med faresignaler om gerningsmanden.

Det oplyser tv-stationen CBS News.

St. Louis Metropolitan Police Department har bekræftet, at pårørende til den 19-årige skoleskyder længe har været bekymret for hans mentale helbred.

Og blot ni dage før skoleskyderiet fandt hans mor et våben, der tilhørte sin søn, hvorfor hun alarmerede politiet.

Chokerende øjenvidner efter skyderiet.
Chokerende øjenvidner efter skyderiet. Foto: HOLLY EDGELL/NPR MIDWEST NEWSROO
Vis mere

Familien og politiet var ifølge CBS News i gang med at udrette en plan for, hvordan man kunne konfiskere den 19-åriges våben.

Således blev en patrulje sendt ud til den 19-åriges adresse 15. oktober. Men ifølge politiet havde 'lovlig tilladelse til at besidde skydevåbnet.'

»Selvom det er uklart, hvornår og hvordan gerningsmanden fik tilladelse til våbnet, kan vi bekræfte, at våbnet er det samme, som det der blev brugt i mandagens hændelse,« siger Charles Wall, politiinspektør ved St. Louis Metropolitan Police Department, og antyder en undersøgelse af sagen.

Tre personer døde, inklusive gerningsmanden, og mindst syv blev såret, i mandagens skyderi.

Tre, inklusive gerningsmanden, er har mistet livet efter skyderiet.
Tre, inklusive gerningsmanden, er har mistet livet efter skyderiet. Foto: TIM VIZER
Vis mere

Den 19-årige mand, som er tidligere elev på selvsamme high school, trængte mandag ind klokken 09 lokal tid – klokken 16 dansk – og begyndte at skyde omkring sig.

Indenfor var godt og vel 400 elever.

Øjenvidner har siden beskrevet det grufulde angreb. Blandt andet, hvordan op mod 20 elever gemte sig i et skab, ligesom et øjenvidne har sagt, at gerningsmanden var gået hen til en elev og havde sagt: »Er du klar til at dø?«.

Ifølge CBS News efterlod gerningsmanden sig et brev, hvori han skrev, at han havde ingen venner, ingen familie, ingen kæreste og levede et isoleret liv.

»Mentalt helbred er en svær ting. Det er vanskeligt at vurdere, hvornår en person bliver voldelig og vil handle på det, eller om de kæmper, er deprimeret eller vil gøre skade på sig selv.«

Gerningsmanden blev dræbt af skud affyret af politiet, efter han selv havde affyret skud mod politiet.

Udover de 19-årige, blev en kvindelig studerende og kvindelig lærer dræbt.