Redningsmandskabet har nu indstillet eftersøgningen af overlevende efter en tragisk busulykke i det nordvestlige Spanien.

Konklusionen ligger klar. Der er ikke flere overlevende at finde.

Styrtet fra en motorvejsbro ned i en flod har kostet seks ud af de otte personer om bord på den blå rutebil livet.

Kun den 63-årige chauffør og en kvindelig passager overlevede det 40 meter lange fald fra broen til Lerez-floden, skriver CNN.

Redningsarbejdere på bussens vrag.
Redningsarbejdere på bussens vrag. Foto: GUARDIA CIVIL
Vis mere

Ulykken fandt sted juleaften, og redningsmandskab rykkede hurtigt ud efter et nødopkald fra en af bussens passagerer.

De overlevende blev med reb firet væk fra flodens stærke strøm og hastet på hospitalet, hvor chaufføren blev testet for både alkohol og narko. Ingen af delene blev fundet i hans blod.

Det er derfor uvist, hvad der førte til den tragiske ulykke, der fandt sted ved en motorvejsbro, som forbinder provinserne Lugo og Pontevedra.

Lederen af det regionale styre i Galicien, Alfonso Rueda, har dog peget på de »meget dårlige« vejrforhold som en mulig grund.

Bussens chauffør, som har overlevet, er blevet testet for både alkhol og stoffer. Der er ikke fundet nogen af delene i hans blod.
Bussens chauffør, som har overlevet, er blevet testet for både alkhol og stoffer. Der er ikke fundet nogen af delene i hans blod. Foto: GUARDIA CIVIL
Vis mere

Netop de voldsomme vejrforhold betød også, at redningsmandskabet i løbet af natten til 25. december måtte trække sig for så at genoptage arbejdet senere.

I løbet af dagen blev det meldt ud, at man havde fundet fem døde, men at man fortsat ledte efter minimum én savnet passager.

Det var på daværende tidspunkt uvist, om der havde været otte eller ni personer om bord på bussen, der har sin rute mellem byerne Lugo og Vigo.

Nu slår myndighederne dog fast, at der 'kun' var tale om én savnet person. Og at denne nu er fundet død.

Redningsmandskab på toppen af broen.
Redningsmandskab på toppen af broen. Foto: BRAIS LORENZO
Vis mere

Dermed er eftersøgningen stoppet, og næste skridt for beredskabet bliver at finde en måde, hvorpå busvraget sikkert kan blive fjernet fra flodens dyb.

Derudover er der indledt en efterforskning af, hvordan bussen endte i floden i første omgang.