Det var omgivet af stor mystik, da tysk politi fandt tre personer gennemboret af armbrøstpile på et hotelværelse i det østlige Bayern en lørdag i maj.

Endnu flere spørgsmål dukkede op, da myndighederne to dage senere fandt ligene af to kvinder i en lejlighed flere hundrede kilometer væk.

Kvinderne er formodentlig døde af forgiftning og lejligheden, som de blev fundet i, tilhørte en af de tre personer, som man først havde fundet i Bayern.

Nu afslører nye detaljer de nærmere omstændigheder omkring de mange dødsfald, som alle har forbindelse til en kult-lignende gruppe.

Politiet er ved at efterforske, præcis hvad der er sket henholdsvis på hotelværelset i Passau og i lejligheden i Wittingen.
Politiet er ved at efterforske, præcis hvad der er sket henholdsvis på hotelværelset i Passau og i lejligheden i Wittingen. Foto: hristophe Gateau / dpa / AFP
Vis mere

To ud af de tre personer, der døde på hotellet, var blevet bedøvet, før de blev dræbt af armbrøstpile. Det skriver AP.

Det drejer sig om en 53-årig mand og en 33-årig kvinde, som begge døde af en pil i hjertet.

Ligene blev fundet liggende hånd i hånd i sengen af personalet, som åbnede døren til værelset, da der ikke blev svaret på gentagende henvendelser.

Manden og kvinden skulle have indvilliget i at blive dræbt af en 30-årig kvinde, hvis lig politiet også fandt på gulvet i værelset med en pil i halsen.

Ligene af de to kvinder blev fundet i denne bygning Wittingen i det nordlige Tyskland.
Ligene af de to kvinder blev fundet i denne bygning Wittingen i det nordlige Tyskland. Foto: Christophe Gateau / dpa / AFP
Vis mere

To armbrøster blev fundet i forbindelse med dødsfaldene. En tredje, ubrugt armbrøst, blev fundet i en taske på værelset.

Efterforskerne mener nu, at de tre personer tilhørte en kult. Det samme skulle de to kvinder på 35 år og 19 år, som man to dage senere fandt i en lejlighed i Wittingen.

Gruppen skulle være centreret omkring en mand, som af et tidligere medlem er beskrevet som dominerende og manipulerende.

Alle er tyske statsborgere.