Kold, koldere, koldest.

USA målte, ifølge Spiegel, den laveste vindtemperatur nogensinde natten til søndag: 78 minus grader! Det skete på Mount Washington i 1920 meters højde.

Ifølge CNN er det to grader koldere end den hidtidige rekord fra Alaska, hvor der tidligere blev målt minus 76 grader.

De 78 minusgrader er den såkaldte vindchill-temperatur, som viser, hvor koldt kombinationen af luft og vind føles på huden.

Mange tog billeder i Bryant Park på Manhattan, hvor springvandet var frosset til is i de usædvanlig kolde temperaturer.
Mange tog billeder i Bryant Park på Manhattan, hvor springvandet var frosset til is i de usædvanlig kolde temperaturer. Foto: JEENAH MOON
Vis mere

Luftens temperatur var minus 43 grader, og vinden blæste med 177 kilometer i timen. Den iskolde blanding gav rekorden på bjerget, der ligger i den nordøstlige stat New Hampshire.

De amerikanske meteorologer var forberedte på den ekstreme kulde i weekenden. De beskriver kulden som noget, der kun vil forekomme én gang i en generation.

Selvom kuldegraderne ikke tilnærmelsesvist nåede dem på Mount Washington, blev der alligevel truffet mange forebyggende tiltag i de amerikanske byer.

Flere steder blev der oprettet varmecentraler, så hjemløse ikke skulle dø på gaderne. Blandt andet i New York hvor vindchill-temperaturen var nede på minus 16 grader.

Den gode nyhed for frysende amerikanerne er, at det her søndag skulle blive betydeligt varmere over det meste af landet.