Pårørende siger, at rapport minimerer Air Frances og Airbus' ansvar ved flystyrt i Atlanterhavet.

En rapport giver piloterne skylden for en flytragedie i 2009, hvor et fly med 228 mennesker om bord styrtede i Atlanterhavet.

En rapport siger, at piloterne under flyvningen fra Rio de Janeiro mistede kontrollen med flyet, efter at de ikke havde gennemgået de faste procedurer om bord.

Undersøgelser af Flight AF447-ulykken bekræfter tidligere konstateringer om, at kaptajnen var væk fra cockpittet, da det gik galt. Han skal have haft en fastlagt pause.

Men den tjenestegørende andenpilot havde ifølge rapporten utilstrækkelig uddannelse til håndtere situationen, da flyet kom i turbulens.

Luftfartsselskabet Air France afviser konklusionerne i rapporten.

Her ses et billede fra 8. juni 2009, hvor dykkere fra den brasilianske flåde bjærger dele af hale fra Air France A330-flyet, der forulykkede 1. juni 2009.
Her ses et billede fra 8. juni 2009, hvor dykkere fra den brasilianske flåde bjærger dele af hale fra Air France A330-flyet, der forulykkede 1. juni 2009. Foto: AFP PHOTO /BRAZILIAN NAVY
Vis mere

Repræsentanter for en gruppe, som pårørende til ofre har dannet, siger, at rapporten minimere det ansvar, som Air France og Airbus har i sagen.

Tidligere rapporter har sagt, at en teknisk fejl var en faktor ved Airbus A330-styrtet.

Den nye rapport indgår i en juridisk undersøgelse, som omfatter "alvorlige beskyldninger" mod flyets besætning. Men Air France siger, at det ikke kan garantere for de eksperter, som står bag den.

Danielle Lamy, som leder de pårørendes gruppe, siger til AP, at den nye rapport fjerner skylden fra Airbus, og at det er piloterne fra Air France, som forvoldte ulykken den 1. juni 2009.

Ophélie Toulliou fra de pårørendes organisation siger, at hun er chokeret over at læse den nye rapport.

Toulliou siger, at det er oprørende, at piloterne får skylden, og at et andet spor om, at nedisede måleinstrumenter kan have været en faktor.

Parterne har nu to måneder til at reagere formelt på rapporten.

De fleste af de 228 omkomne er aldrig blevet fundet.

/ritzau/Reuters