Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det bliver ikke nemt fremover at blive forældre til et barn i Japan.
En ny lovgivning er på vej, og den vil effektivt gøre det ulovligt, at give især lesbiske og enlige kvinder muligheden for at få en sæddonor.
Det har ellers været sådan i generationer, at man kunne donere sperm anonymt til modtagerne i Japan. Ingen lov forbød det, og ingen lov regulerede det. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den nye lov forventes at blive en kendsgerning i år, og den vil regulere proceduren. Den vil også beskytte barnets ret til at få at vide, hvem der er dets biologiske forældre. Og det vil sætte en grænse for hvor, mange donationer en enkelt donor kan give.
Agence France-Presse har set udkastet til loven. Den taler kun om legalt gifte par, der er blevet offer for en mandlig barnløshed.
Japan godkender ikke ægteskaber mellem to mennesker af samme køn. Så lesbiske og enlige kvinder vil ikke være omfattet af den nye lov.
Den 39-årige Satoko Nagamura havde drømt i næste to årtier om at føde et barn. Hun mener at loven frarøver kvinderne – de kan være at samme køn eller enlige – for deres reproduktive rettigheder.
Sammen med sin partner, Mamiko Moda på 42 år, så henvendte hun sig til en mandlig ven, som ovenikøbet var villig til i fremtiden at holde kontakten til barnet.
De to lesbiske kvinder er nu de stolte forældre til en ti måneder gammel søn.
Allerede nu henvender kvinder og par sig til uovervågede spermdonorer. Det gør de for at undgå de restriktioner, der eksisterer i det nuværende system.
En søgning på Twitter afslører hundredvis af konti, der viser mænd med godt udseende og atletisk talent, der ønsker et give deres sperm – enten til at inseminere eller ved et samleje.
Mange vil ikke have betaling, ud over udgifterne til transport. Det har gjort debatten om deres motiver mistænksomt. Måske er de bare ude på at få sex.
Satoko Nagamura frygter at disse risikable donationer vil blive mere almindelige, hvis loven ikke omfatter enlige kvinder og lesbiske.
»Der vil være nogle, som vil gøre hvad som helst for at få børn,« siger hun.