Et nyt studie konkluderer, at den rækkefølge, søskende kommer til verden i, har betydning for, hvor de ender i livet.

To svenske forskere har sammen med en amerikansk kollega gennemgået svensk data, hvor de blandt andet har sammenholdt den rækkefølge, søskende er født i, med de pågældendes jobinformationer.

Det har fået forskerne til at konkludere, at den ældste søskende har størst chance for at ende i en lederstillinger, herunder at blive topchef. Der er dog kun taget udgangspunkt i data for mænd.

Ifølge studiet, der er publiceret i februar i år, er sandsynligheden for, at førstefødte sønner ender i en topstilling 24 procent højere end for vedkommendes første lillebror. Sandsynligheden stiger til 28 procent, hvis storebror sammenligner sig med sin anden lillebror, skriver New York Post.

Ifølge studiet fra IZA Institute of Labour Economics, er førstefødte mere tilbøjelige til at være i karriere, hvor det kræves af dem, at de er i besiddelse af fem særlige karaktertræk, der kaldes ‘Big Five: ’samvittighedsfuldhed, imødekommenhed, følelsesmæssig stabilitet, udadvendthed og åbenhed'.

Årsagen til, at den ældste søskende har størst chance for at blive en topchef, er ikke helt klar, men det kan hænge sammen med, at førstefødte er mere tilbøjelige til at læse bøger og bruge tid på deres lektier end deres yngre søskende, peges der på i studiet.