Joachim Gauck blev søndag valgt og indsat som Tysklands nye forbundspræsident i et embede plettet af skandaler.
Normal hører Tysklands forbundspræsidenter ikke til blandt de statsoverhoveder, der har den største plads i hverken danskernes eller mange andre europæeres bevidsthed. Gårsdagens valg blandt 1.240 delegerede af den tidligere østtyske systemkritiker, den 72-årige Joachim Gauck, vil måske ændre på det.
For Joachim Gauck, der blev indsat umiddelbart efter afstemningen, har en mission; at forbedre sit embedes image efter to forgængere, der er blevet tvunget til at træde tilbage efter skandaler.
Den forrige, Horst Köhler efter kontroversielle udtalelser om, at Tysklands militære egnagement i udlandet også skal sikre tyske erhvervsinteresser.
Den seneste, Christian Wulff efter en privatøkonomisk skandale om et vennelån til en halv million euro.
Ind på scenen med 991 af de delegereredes stemmer, træder nu den teologisk uddannede tidligere protestantiske præst Joachim Gauck. Med sig har han en fortid som systemkritiker i det tidligere kommunistiske Østtyskland, hvor han tidligt i sin karriere kom han under overvågning af det frygtede østtyske sikkerhedspoliti STASI for kritiske udtalelser om regimet.
Men Joachim Gauck vaklede aldrig, og stod i spidsen for regeringsfjendtlige demonstrationer i fødebyen Rostock helt op til Berlinmurens fald i 1989.
Trods stort samfundsengagement er Joachim Gauck partiløs, men høster støtte fra både kansler Merkels konservative CDU/CSU og det liberale koalitionsparti FDP samt de De Rød-Grønne, selvom Angela Merkel i første omgang ikke havde ham på sin kandidatliste. Kursændringen tilskrives pres fra regeringspartneren FDP.
Støtten skal også ses i forhold til, at hans nærmeste konkurrent til posten, den tidligere nazi-jæger og journalist, Beate Klarsfeld, blot fik 125 stemmer.
Posten som forbundspræsident i Tyskland er mere ceremoniel end politisk. Alligevel kan en siddende præsident udløse enorme dønninger i det tyske samfund, hvilket de kontroversielle udtalelser fra Horst Köhler er bevis på, og som Christian Wulff også på sin egen måde viste, da han i starten af skandalesagen forsøgte at true den store avis Bild til tavshed.
Joachim Gauck, der også har flere bøger bag sig, er derimod på forhånd blevet kendt og respekteret for sin ubetingede og erklærede hyldest til friheden.
Det kommer senest til udtryk i et lille skrift, der netop er udkommet, hvor han ifølge Berlingskes korrespondent i Berlin, Michael Kuttner, skriver: - Frihed er det vigtigste, når mennesker lever sammen. Frihed giver vores samfund kultur, substans og indhold.
Joachim Gauck bliver som den 11. i rækken måske en af de forbundspræsidenter, der huskes. Hvilke danskere mindes i bedste fald »Theordor Heuss« og »Karl Carstens« som andet end to færger mellem Rødby og Puttgarden, der ikke desto mindre er navngivet efter to tidligere forbundspræsidenter.
