Tusindvis af afghanske flygtninge ventes at søge mod Europa i deres flugt fra Taliban. Men selv efter Syrienkrisen er det ikke lykkedes at skabe fælles fodslag i forhold til flygtningesituationen.
Mere end 1 million syriske flygtninge forsøgte i 2015-2016 at krydse havet til et nyt liv i Europa. Dengang stod EU fuldstændig uforberedte og måtte indgå en kontroversiel aftale med Tyrkiet, hvor tyrkerne lovede at tage sig af de syriske flygtninge, mod at EU betalte Tyrkiet milliarder af euro i udviklingshjælp.
Dengang svor EU-lederne, at noget lignende ikke måtte ske igen. Alligevel er det ikke lykkedes at skabe enighed om et nyt, velfungerende flygtningesystem, og en række lande agerer lige nu helt forskelligt i forhold til flygtningespørgsmålet.
Tyskland har indikeret en villighed til at modtage afghanske flygtninge. Kansler Angela Merkel sagde, at det i første omgang bør være landene rundt om Afghanistan, der huser flygtningene og modtager hjælp fra EU til at gøre dette.
»Vi bør overveje som en anden løsning, at særligt udsatte grupper kan komme til Europa på en kontrolleret måde,« sagde Merkel sidste uge under en pressekonference. Problemet er, hvordan man sikrer denne kontrol?
Grækenland har lige færdiggjort et nyt 40 kilometer langt hegn med overvågningssystem, som de siger, vil forhindre asylansøgere i at komme ind fra Tyrkiet på samme måde som under Syrienkrisen.
Grækenland endte med en uforholdsmæssig stor del af de syriske flygtninge, fordi den såkaldte Dublin 2-aftale betyder, at asylansøgere skal behandles ved ankomstlandet. Altså der, hvor deres sag første gang bliver oprettet.
Det betød dengang, at flere lande valgte helt at åbne deres grænser, så flygtningene kunne søge mod Nordeuropa.
Der er ikke megen vilje blandt EU-medlemslandene til en ny runde, der minder om Syrienkrisen, og selvom det er uvist, hvor mange flygtninge der rent faktisk bliver tale om, og i hvilken grad de vil forsøge den meget lange vej til Europa, så tager grækerne ingen chancer.
»Der er helt sikkert en mulighed for en stor flygtningestrøm, og vi kan ikke bare sidde og vente. Vores grænser vil være sikre og uigennemtrængelige,« sagde den græske minister for borgernes beskyttelse, Michalis Chrisochoidis, ved en pressekonference foran det nye hegn forleden.
Grækenland har ligget i bilaterale forhandlinger med Tyrkiet om at nå en aftale. Men der hersker forvirring om, hvorvidt EU også forhandler med Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan.
En tyrkisk repræsentant sagde denne weekend til netavisen Politico, at der ikke er en aftale på vej. Men Det Europæiske råds formand, Charles Michel, skrev søndag på Twitter, at han havde diskuteret sagen med Erdogan.
En sådan aftale vil helt sikkert ikke være billig for EU, og heller ikke nødvendigvis langtidsholdbar. Tyrkiet har ved flere lejligheder brugt flygtningekortet til at true EU til at gøre, som man ville, og den slags blackmail kan også blive aktuel med andre lande tæt på Europa, man indgår en aftale med.
Flygtningeproblematikken er sprængfarlig for de europæiske politikere. Den 26. september er der valg i Tyskland, næste år er der valg i Frankrig, og det sidste, Macron og Merkel ønsker, er en ny flygtningekrise.
Den kan dog blive svær at undgå, hvis altså der kommer så mange flygtninge, som nogle eksperter forudser. Sker det, vil flygtningepolitikken formodentligt igen komme til at spille en afgørende rolle i europæisk politik.
