Onsdag morgen har der igen været en kraftig eksplosion i en svensk boligblok.

Flere er kommet til skade.

Tirsdag blev to boligblokke i det nordvestlige Stockholm ramt af voldsomme eksplosioner. Denne gang er det en opgang til et fleretagers hus i en forstad til Norrköping, det er gået ud over.

»Det var en kraftig eksplosion. Vi har evakueret beboerne fra bygningen, siger Lennart Ågren fra redningstjenesten til Aftonbladet.

Flere vinduer blev blæst ud som følge af eksplosionen.

Ifølge svenske medier behandles flere personer for mindre skader efter eksplosionen.

Politiet blev alarmeret om eksplosionen i Norrköping klokken 06.18. Braget skulle have vækket flere personer i Norrköping-forstaden.

Området er blevet afspærret, mens politiet undersøger årsagen til eksplosionen.