Flere analyser og efterretningsrapport peger efterhånden på det samme.

At de russiske tropper i Ukraine i øjeblikket særligt har ét mål for øje.

Nemlig at indtage havnebyen Mariupol, der ligger ved Det Azovske Hav.

Årsagen til, at man tilsyneladende særlig fokuserer sine kræfter dér, er der ifølge det britiske forsvarsministerium, som hver dag under den russiske krig i landet har udsendt efterretningsanalyser, især én årsag til.

Her ses et billede fra Mariupol den 3. april i år.
Her ses et billede fra Mariupol den 3. april i år. Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO
Vis mere

Man vil sikre sig en landkorridor fra Rusland til den annekterede Krim-halvø.

»Voldsomme kampe er fortsat i Mariupol, mens russiske styrker forsøger at tage byen,« lyder det i efterretningsopdatering sent søndag aften.

»Byen er endnu underlagt intense, vilkårlige angreb, men de ukrainske styrker fastholder en standhaftig modstand og fastholder kontrollen over centrale områder.«

»Mariupol er næsten helt sikkert et nøglemål for den russiske invasion, da den vil sikre en landkorridor fra Rusland til det belejrede Krim-territorium,« lyder det videre i analysen.

Her ses et billede fra Mariupol den 3. april i år.
Her ses et billede fra Mariupol den 3. april i år. Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO
Vis mere

Siden den russiske præsident, Vladimir Putin, i slutningen af februar indledte invasionen i nabolandet, har Mariupol var været mål for heftige angreb, og store dele af byen ligger nu i ruiner, mens folk forsøger at slippe ud derfra.

Til Dagbladet har oberstløjtnant Palle Ydstebø også tidligere forklaret, at Mariupol menes at være et strategisk vigtigt mål for Putin:

»Det er kun Mariupol, der står i vejen for, at russerne kan få en fast landforbindelse videre i Krim-halvøen, som er annekteret af Rusland. De har rimelig god kontrol over resten af Ukraines Azov-kyst, men Mariupol ligger der som en prop, der forhindrer kontrol over de vigtigste kommunikationsforbindelser,« har han fortalt.