Videnskabsfolk i Australien har fundet en helt ny giftig edderkoppeart.

Artens videnskabelige navn er Euplos dignitars. Der blevet opdaget og navngivet af videnskabsfolk hos Queensland Museum.

Det skriver The Daily Telegraph.

Edderkoppens navn er ikke helt tilfældigt.

Ifølge Queensland Museums edderkoppekurator er edderkoppens nemlig opkaldt efter et forskningshold, der har hjulpet med opdagelsen af den nye art.

Forskningsholdet hedder 'Project Dig' og derfor blev ordet 'dignitars' tilføjet.

Men det er ikke den eneste reference i navnet.

»Det er også latin for værdighed eller storhed, med henvisning til den virkelig spektakulære natur af denne edderkop. Det er en stor, smuk art,« sagde Dr. Michael Rix, der er kurator på Queensland Museum.

Euplos dignitars-hunnen kan leve helt op til tyve år, men forskerne fortæller, at den er følsom overfor miljøforandringer.

Man skal heldigvis ikke frygte for sit liv, hvis man støder på en Euplos dignitars edderkop, for selvom den er giftig, er det ikke nok til at gøre skade på mennesker.