USAs præsident, Donald Trump, forsikrede Kinas præsident, Xi Jinping, om, at de kinesiske koncentrationslejre for Kinas sunnimuslimske mindretal er en god idé. Desuden mener den amerikanske præsident, at journalister, der ikke vil afsløre deres kilder, bør henrettes.

Det er bare to af de ting, man kan læse i den kommende bog 'The Room Where it Happened: A White House Memoir', skrevet af Donald Trumps forhenværende nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton. En mand, som Trump selv har kaldt et 'sikkerhedspolitisk geni'.

I nat satte Donald Trumps regering de helt store juridiske hjul i sving for at stoppe udgivelsen af John Boltons bog. Præsidenten ønsker således ifølge avisen Wall Street Journal et føderalt forbud imod udgivelsen, der er planlagt til næste tirsdag.

Og ifølge både New York Times og Wall Street Journal har Donald Trump god grund til at være nervøs.

John Bolton har ikke meget tilovers for sin forhenværende chef Donald Trump. Det kan man læse i Boltons kommende bog.
John Bolton har ikke meget tilovers for sin forhenværende chef Donald Trump. Det kan man læse i Boltons kommende bog. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI - AFP
Vis mere

Begge aviser har på forhånd fået fat i et eksemplar af 'The Room Where it Happened'. Sent i aftes blev uddrag af bogen bragt på avisernes hjemmesider. Og blandt afsløringerne er følgende:

Donald Trump bad sin kinesiske kollega, præsident Xi Jinping, om hjælp til at vinde valget i november. 

»Donald Trump hentydede til Kinas store finansielle og politiske indflydelse. Og Trump bad præsident Xi om, at denne ville gøre alt, der står i hans magt, for at sikre Trumps sejr til november.«

Sådan lyder det i et af uddragene fra Boltons bog.

Ifølge John Boltons bog bad Donald Trump Kinas præsident Xi om hjælp til at vinde valget i november.
Ifølge John Boltons bog bad Donald Trump Kinas præsident Xi om hjælp til at vinde valget i november. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI - AFP
Vis mere

Trump talte om at henrette amerikanske journalister, der ikke vil afsløre deres kilder

Andetsteds i den kommende bog skriver John Bolton:

»Under et møde i juli 2019 rasede Donald Trump over de journalister, der nægter at afsløre deres kilder. 'Disse folk burde henrettes. De er nogle svinehunde',« sagde præsidenten.

Donald Trump håndplukkede John Bolton som sin nationale sikkerhedsrådgiver. I dag er de to rygende uvenner.
Donald Trump håndplukkede John Bolton som sin nationale sikkerhedsrådgiver. I dag er de to rygende uvenner. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Den amerikanske præsident er 'uhyrligt underinformeret'.

I sin bog kalder Bolton sin forhenværende chef 'uhyrligt underinformeret'. John nævner blandt andet:

Donald Trump kalder idéen om at invadere Venezuela 'cool'. 'Venezuela er i virkeligheden en del af USA,' understreger præsidenten. Donald Trump ved ikke, at Storbritannien har atomvåben, og den amerikanske præsident er overbevist om, at Finland er en del af Rusland.

Cheferne i Det Hvide Hus gør nar ad præsidenten.

Da Donald Trump i 2018 mødtes med Nordkoreas præsident, Kim Jong-un, skrev udenrigsminister Mike Pompeo på en seddel, som han langede til John Bolton: 'Han er bare SÅ fyldt med lort.' 'Han' er Donald Trump. Ved en senere lejlighed understregede Mike Pompeo (ifølge bogen), at Trumps chancer for succesfuldt diplomati med Nordkorea er 'lig nul'.

Præsident Donald Trump med John Bolton lurende i baggrunden.
Præsident Donald Trump med John Bolton lurende i baggrunden. Foto: LEAH MILLIS - Reuters
Vis mere

Donald Trump sagde okay til kinesiske koncentrationslejre.

I bogen skriver John Bolton:

»Under en middag i forbindelse med G20-mødet i Osaka 2019 fortalte Kinas præsident Xi, at man i Kina byggede det, der svarer til koncentrationslejre, for landets sunnimuslimske mindretal, uighurerne. Ifølge vores tolk sagde Trump, at Xi skulle fortsætte byggeriet, og at Kina gjorde det helt rigtige.«