Det, der i måneder op til det amerikanske valg lignede en sikker sejr til demokraternes Hillary Clinton, endte i stedet med at blive en knusende sejr til Donald Trump.

I et interview med det amerikanske medie New York Magazine sætter Hillary Clinton nu ord på den følelse, der strømmede igennem hende, da hun indså, at hun havde tabt det amerikanske præsidentvalg til den bramfrie og i kritikernes øjne noget kontroversielle milliardær Donald Trump.

»Det var knusende og ødelæggende. Jeg tænkte, at vi bare måtte komme igennem det med værdighed og integritet, og at der ville være god tid til at finde ud af, hvad der gik galt, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Men lige der måtte vi holde os til ritualerne. Da jeg var sikker, måtte jeg ringe til Trump og så til Obama,« fortæller Hillary Clinton.

Hun tilføjer, at hun i kølvandet på tabet følte sig både oprørt og skuffet, fordi hun havde svigtet sine tilhængere.

Det havde ellers i lang tid set ud til, at Hillary Clinton ville vinde valget. Men i løbet af valgnatten tiltede stemmerne over til Donald Trumps favør, og omkring klokken 04 dansk tid stod det klart, at Donald Trump kunne overtaget præsidentembedet.

Umiddelbart efter holdt Donald Trump sin første tale som præsident. Det blev en tale, hvor Donald Trump gav udtryk for, at han ikke ville forandre sig, mener Hillary Clinton.

Hillary Clinton, med sin mand Bill Clinton, i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som USA's præsident den 20. januar 2017. US Capitol. 
Hillary Clinton, med sin mand Bill Clinton, i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som USA's præsident den 20. januar 2017. US Capitol.  Foto: Win McNamee
Vis mere

»Talen var et vældig smertefuldt opråb til Trumps hardcore tilhængere om, at han ikke ville forandre sig. Det var et urovækkende øjeblik. Jeg fangede Michelles Obamas blik, og det var som om, hun tænkte: 'Hvad sker der her.' Jeg sad ved side af George og Laura Bush. Vi har vores politiske uenigheder, men dette var vildere end noget, vi tidligere havde oplevet,« lyder det.

Donald Trump valgte for nylig at give FBI-direktøren James Comey sparket, fordi den nu tidligere FBI-direktør ifølge flere medier ville igangsætte en efterforskning at Trumps-kampagnens forbindelser til Rusland under amerikanske valg.

Men det overraskede ikke Hillary Clinton.

»Jeg er mindre overrasket, end jeg er bekymret. Ikke at han ikke burde være disciplineret. Men når det er sagt, så tror jeg, at det, der foregår nu, er et forsøg på at begrave Rusland-efterforskningen, og det, synes jeg, er forfærdeligt for landet.«

Hillary Clinton fastholder desuden, at hun slog Donald Trump, eftersom hun modtog godt to millioner stemmer mere end Donald Trump. I USA afgøres valget dog efter antal valgmænd.

Her fik Donald Trump 306 mod Hillary Clintons 232.