Afsløringen af, at den amerikanske spiontjeneste NSA har haft direkte adgang til alle data lagre hos bl.a. Google, Facebook og Apple, har skabt stor vrede i Europa og får nu EU til at fremskynde en strengere lovgivning, som skal sikre privatlivets fred ved at skærpe kravene til de amerikanske teknologigiganter.
Washington Post og The Guardian afslørede fredag, at National Security Agency (NSA) og forbundspolitiet FBI siden 2007 haft direkte adgang til serverne hos nogle af verdens største teknologigiganter: Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, Apple, PalTalk, AOL, Skype og YouTube. Der er tale om den største guldgrube af personlige data, som man kan komme i nærheden af.
Afsløring har vakt voldsomt postyr i USA. Flere amerikanske politikere kræver nu en revision af de antiterrorlove, som gennem flere år har givet efterretningstjenesterne øget mulighed for at kikke og lytte med under stadig løsere kontrol.
Chefen for NSA, James Clapper, bekræftede lørdag for første gang, at overvågningsprogrammet, der går under kodenavnet PRISM, findes, da han nævnte det ved navn. Han understregede, at PRISM er lovligt, at det rent faktisk har afværget trusler mod USA, fordi myndighederne i tide fik oplysninger om ulovligheder, og at det ikke er rettet mod amerikanske statsborgere.
Tysk fordømmelse
Europa har længe arbejdet på at stække den magt, som de amerikanske teknologigiganter har over Internet, som de dominerer aldeles. Det tyske datatilsyn, der er kendt for at være særdeles strikst, rykkede straks ud med en fordømmelse af giganternes samarbejde med efterretningstjenesterne i USA.
»Den amerikanske regering må levere klarhed over disse monstrøse antydninger af total overvågning af forskellige teleselskaber og internettjenester. Udtalelser fra den amerikanske regering om, at overvågningen ikke er rettet mod amerikanske statsborgere men mod personer uden for USA, overbeviser mig ikke på nogen måde,« siger det tyske datatilsyns direktør, Peter Schaar.
Stort set alle virksomhederne har afvist beskyldningerne om, at de systematisk leverer oplysninger til efterretningstjenesterne. Men nærlæser man deres afvisninger, går de mere på, at de ikke har lukket samtlige sluser op, at der ikke er direkte adgang til serverne (uden at afvise, at der faktisk er adgang), og/eller at de ikke har hørt om et program, der kaldes PRISM. Udtalelserne afviser ikke, at der faktisk sker en overvågning, og ordvalget i afvisningerne er også påfaldende ens, har flere medier bemærket.
Justitsministeren for den tyske delstat Hessen, Jörg-Uwe Hahn, opfordrer direkte til en boykot af de amerikanske firmaer.
»Jeg er forbløffet over den respektløse måde, som virksomheder som Google og Microsoft tilsyneladende behandler deres brugeres oplysninger på. Enhver, som ikke ønsker dette, bør skifte udbyder,« siger han til avisen Handelsblatt.
Mikko Hypponen, som er analysedirektør hos det finske sikkerhedsfirma F-Secure, er også rystet over afsløringerne af det intense samarbejde i USA. Men det er ifølge ham begrænset, hvad folk kan stille op, fordi der er få alternativer til, hvad Facebook, Google, Apple m.fl. leverer.
»Løsningen er på lang sigt, at Europa skal have en dot.com-industri ligesom USA, som ville give os økonomiske fordele men endnu vigtigere ville gøre os uafhængige af den væg-til-væg-overvågning, som de amerikanske efterretningstjenester foretager,« siger han.
EU vil fremskynde stramninger
EU har gennem flere år arbejdet på at skærpe lovgivningen i de 27 medlemslande for at sikre privatlivets fred. EU har flere gange taget livtag med de amerikanske giganter og forbereder lovgivning, der sikrer »retten til at blive glemt« - altså at man direkte kan få slettet sine oplysninger helt og aldeles, hvis man ønsker det.
Mange virksomheder får skrevet ind i deres kontrakter med Google, Microsoft m.fl., at samtlige deres data ikke må forlade Europa, netop af frygt for, at en amerikansk domstol pludselig giver myndigheder adgang til dem på et andet retsgrundlag end i Europa.
Problemet er blevet langt større gennem de senere år, hvor de internetbaserede tjenester - også kaldet »cloud computing« - griber om sig. I stedet for at have programmer installeret på computeren og i stedet for at lagre data på computeren ligger både programmer og data i store datacentre, som kan tilgås via internetforbindelsen. Det skaber samtidig stor usikkerhed om, hvor data rent faktisk befinder sig fysisk, og hvor sikkerhedskopierne (backupperne) ligger.
EUs justitskommissær, Viviane Reding, er stærkt bekymret oven på de amerikanske afsløringer.
»Denne sag viser, at klare regler for beskyttelsen af personlige oplysninger ikke er en luksus eller en begrænsning men en fundamental rettighed. Det er på tide for Kommissionen at bevise, at den kan handle med samme hastighed og beslutsomhed, så sådanne rettigheder kan styrkes,« siger Viviane Reding til nyhedsbureauet Reuters.
Fredag afslørede The Guardian, at Storbritanniens spioncentral, GCHQ, har haft adgang til PRISM-systemet siden juni 2010 og har brugt det til at udarbejde efterretningsrapporter. PRISM har sammenlagt været kilden til flere end 2.000 efterretningsrapporter om måneden. I 2012 blev der udarbejdet 24.000 sådanne rapporter, 27 procent flere end i 2011. I de seks år, som PRISM har fungeret, er der sammenlagt kommet 77.000 efterretningsrapporter ud af overvågningen, skriver det britiske dagblad.
Den amerikanske regering siger, at overvågningen forpurrede en islamistisk militant plan om at bombe New Yorks undergrundsbane i 2009.
Præsident Barack Obama sagde fredag, at overvågningen er »et beskedent indgreb« i privatlivets fred i forhold til at kunne forsvare USA mod angreb. Obama besøger senere på måneden Tyskland, og her kræver flere politikere, at forbundskansler Angela Merkel rejser overvågningssagen over for ham.
En 29-årig amerikaner, Edward Snowden, stod i weekenden frem som manden, der lækkede NSAs tophemmelige papirer til aviserne Washington Post og The Guardian. Han opholder sig for tiden i Hongkong.
