Hongkongs leder Carrie Lam siger, at langt de fleste strande nu bliver lukket. Det sker efter at Kina har råbt op om, at mange gæster ligger uden ansigtsmasker på strandene.

Hongkongs meget strikse regler om at holde afstand og om at bære ansigtsmasker og forbuddet mod at være samlet mere end to personer, bliver ikke overholdt.

»Vi ser nu en masse mennesker, der tager på stranden. Og vi bliver nødt til at tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte vores system. Vi bliver nødt til at begrænse folks bevægelser,« fortæller Lam reportere.

Myndighederne har sagt, at de vil begynde at lukke strandene i morgen, torsdag 17. marts. Det skriver AFP.

Det er brugerne af de sociale medier i Kina, der får Hongkongs myndigheder til at tage affære. Det er med til at sprede covid-19 over hele Kina, at Hongkong er så afslappet med restriktionerne.

Byen Hongkong har oplevet næsten 750.000 tilfælde af smitte i løbet af bare tre måneder. Og den har ikke lukket ned endnu.

Til gengæld må mange millioner mennesker i Kina pludselig være lukket ned i denne uge. Der er opstået mere end 3.000 daglige tilfælde om dagen, mens Beijing kæmper for at nå deres 'dynamiske nul'-strategi.

Shenzhen med sine 17 millioner indbyggere, ligger ikke langt fra Hongkong. Den blev mandag lukket helt ned, efter at omikronvarianten blev fundet i byens fabrikker.

»Hvordan kan de være så sorgløse og tage på stranden mens Shenzhen er lukket ned? De er så selviske,« skrev en bruger på Weibo.

Researcherne anslår at infektionen i Hongkong er betydeligt højere end de officielle tal. De har med stor sandsynlighed ramt halvdelen af de 7,4 millioner indbyggere.

Carrie Lam har fået på puklen fra alle sider for sin ageren under krisen. Specielt dødeligheden blandt de mange ikke vaccinerede ældre – og en uklar besked om nedlukninger og massetest – har givet hende problemer.

Lams job er på spil, når der skal være valg om få måneder. Men hun har ikke sagt, om hun er villig til at tage en tørn mere.