Da et 15 centimer langt skelet med stort hoved og skrå øjne blev opdaget i en forladt mineby i Chile i 2003, gik historien verden rundt. Var det et bevis på liv i rummet?

Det opsigtsvækkende fund satte gang i en lang række spekulationer om væsenets ophav. Blandt andet fordi 'Ata' - som skelettet blev døbt - kun havde 10 ribben i stedet for de 12, som mennesket er udstyret med. Liget blev endda brugt i en dokumentarfilm som et tegn på udenjordisk liv i rummet.

Amerikanske forskere har nu afdækket sandheden bag det mystiske fund takket være DNA-prøver, fortæller CNN.

Spørgsmålene var ellers mange til at begynde med: Var 'Ata' et tegn på liv i rummet eller i stedet en ukendt primat? Undersøgelser viste indledningsvist, at otte procent af ligets DNA ikke matchede menneskeligt DNA.

At liget skulle være udenjordisk blev afvist af forskere for lang tid siden, men nu har forskerne imidlertid afsløret, at den lille pige led af en række sjældne genmutationer.
At liget skulle være udenjordisk blev afvist af forskere for lang tid siden, men nu har forskerne imidlertid afsløret, at den lille pige led af en række sjældne genmutationer. Foto: AFP PHOTO / Courtesy of Dr. Emery Smith
Vis mere

Forskerne indså dog på et tidspunkt, at det skyldtes, at vævsprøven var for ringe. Senere tests viste da også, at 98 procent af DNA'et matchede menneskeligt DNA, fortæller Garry Nolan, professor i mikrobiologi og immunologi ved Stanford Universitet i Californien Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

Opdagelsen i ørkenen i Chile gemmer imidlertid på en historie om en menneskelig tragedie, siger Garry Nolan til The Guardian.

Ata er ikke et væsen fra rummet, men skelettet af en lille pige med en række alvorlige genmutationer, der har formet hendes krop allerede som foster. Den lille pige menes at være kommet til verden for omkring 40 år siden, men mutationerne har formodentlig gjort, at hun var død ved fødslen, eller at hun døde kort efter, vurderer forskerne.

De har nu fundet ud af, at den lille pige havde tegn på dværgvækst, misdannelser, og at hun formenligt led af for tidlig aldring.

Mange genetiske sygdomme kommer af gener, der er gået i arv, fortæller doktor Atul Butte fra Computational Health Sciences ved University of California til CNN. Atas mutationer er imidlertid så sjældne, at forskerne ikke ved alt om dem, fortæller hun til CNN. At Ata blev fundet i et område med nitratminer - og derved kan være blevet udsat for nitrater - kan være en anden forklaring på hendes skæbne, lyder det fra forskerne.