Næsten en måned skulle der gå, før den britiske flåde kunne meddele, at vraget af den sunkne F-35B-jetjager var hentet op fra havets bund.

Den kørte den 17. november ud over hangarskibet HMS Queen Elizabeths startrampe, mens flyets kaptajn skød sig ud med katapultsædet.

Flyet kom aldrig i luften, men endte i stedet over halvanden kilometer nede på bunden af Middelhavet.

Kilder i det britiske forsvar siger til Sky News, at de var 'glædeligt overraskede' over, hvor hurtigt det lykkedes at redde flyet.

Jetjagere er parkeret ombord på HMS Queen Elizabeth.
Jetjagere er parkeret ombord på HMS Queen Elizabeth. Foto: CATHERINE LAI
Vis mere

En soldat på det britiske skib har offentliggjort en 16 sekunder lang video af 'styrtet'. Selvom videoen ikke viser nogen militærhemmeligheder, er han blevet anholdt for det.

At det spritnye hangarskib mistede et fly ved afslutningen af dets jomfrutur til Det Fjerne Østen, vakte bestemt ikke glæde blandt de involverede.

Tirsdag kom det så frem, at en sømand fra marinen er blevet arresteret for at lække den video af 'styrtet'. Videoen blev hurtigt til en viral succes på de sociale medier, hvor den blev lagt ud i sidste uge.

Den blev først lagt ud på Twitter kort tid efter hændelsen. En eller anden havde holdt en mobiltelefon op foran en computerskærm i HMS Queen Elizabeths kontroltårn for at kopiere det.

En officer går forbi er F-35B jagerfly ombord på HMS Queen Elizabeth.
En officer går forbi er F-35B jagerfly ombord på HMS Queen Elizabeth. Foto: ROY ISSA
Vis mere

Mens videoen var af dårlig kvalitet – og ikke viste noget hemmeligt – så blev offentliggørelsen af den noget, der gjorde søværnets chefer vrede.

Det står stadig ikke klart, hvorfor F-35B-jetjageren ikke kom i luften. En teori er, at noget er blevet suget ind i flyets maskine og så har fået det til at styrte i havet.

Vraget af jetjageren skal nu transporteres til en base i Middelhavet.

En talsmand for forsvarsministeriet siger, at operationen med at få F-35B-flyet op til overfladen er blevet afsluttet med succes.

Det var her, på toppen af startrampen på hangarskibet HMS Queen Elizabeth, at F-35B-jetjageren styrtede i havet den 17. november 2021.
Det var her, på toppen af startrampen på hangarskibet HMS Queen Elizabeth, at F-35B-jetjageren styrtede i havet den 17. november 2021. Foto: ROY ISSA
Vis mere

»Vi takker vores allierede i NATO, Italien og USA for at have hjulpet med operationen.«