Næsten 60 procent af amerikanerne er utilfredse med præsident Biden.
Det viser en ny opsigtsvækkende Gallup-måling i USA.
Der er kun 38 procent af vælgerne, der er tilfredse med Joe Biden, og han slår endda en tidligere rekord. I de første seks kvartaler i Det Hvide Hus har Biden haft en gennemsnitlig opbakning på 40 procent – og det er lavere end præsident Trump, der mønstrede opbakning fra 42 procent af vælgerne i samme periode.
Biden kæmper lige nu med inflation, og selvom benzinpriserne i 'Guds eget land' har været faldende siden maj, så ligger de stadig på et rekordhøjt gennemsnitligt niveau. Det bliver en kamp mod tiden for den 79-årige præsident inden midtvejsvalget til november.
Her er der mulighed for, at magten i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, tipper til republikanernes fordel. Og det kan være et fingerpeg om, at midtervælgerne siver til det konservative parti. Først i 2024 skal USA til præsidentvalg igen.
Men det kan være svært at bruge meningsmålinger til noget, fordi polariseringen i USA er så voldsom, mener lektor i historie og USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk Universitet.
»Jeg tror, med historikerens briller på, at vi desværre skal tilbage til 1850erne i årene op til den amerikanske borgerkrig for at finde en parallel til, hvor splittet den amerikanske befolkning er lige nu. Alle leder efter håb,« siger han til B.T.
Det politiske klima er på kogepunktet, og det er svært at se, hvad der kan ændre den katastrofekurs, USA er på.
»Når meningsmålinger også viser, at to tredjedele af de republikanske vælgere betragter det demokratiske parti som decideret ondt, og halvdelen af alle demokrater betragter republikanerne som onde, og når debatten i så høj grad ikke bare kritiserer, men delegitimerer politiske modstandere, så er det svært at se, hvad det skal være for en skikkelse, der skal forene de to fløje,« siger Bjerre-Poulsen og tilføjer:
»Det er to paralleluniverser med egne medier og opfattelser af selv de mest banale ting,« siger han og peger på opfattelsen af angrebet på Kongressen den 6. januar 2021, hvor den ene fløj mener, at der er tale om et forsøg på statskup, mens den anden fløj mener, at det bare var nogle turister, der lavede ballade.
Mange republikanerne tror stadig ikke på, at Joe Biden vandt valget i 2020, og dermed er tilliden til det amerikanske demokrati væk for millioner af vælgere.
Meningsmålinger om præsidentens popularitet har ændret sig markant de sidste 20 år. Tidligere har man set, at præsidenter tog nogle gevaldige rutsjeture. Den første Bush røg i forbindelse med den første Golf-krig op i den høje ende af 80 procents opbakning.
Alligevel tabte han genvalg. Og den anden Bush var helt oppe på 85 procents opbakning efter 11. september. Han endte helt nede i kulkælderen i forbindelse med finanskrisen i 2008.
Men den nuværende værdimæssige polarisering gør det svært at forestille sig en dag, hvor en præsident vil få mere end 50 procents opbakning.
»Selvom Bidens tal er virkelig lave, og Trump som den eneste præsident nogensinde ikke nåede 50 procent, så er det den fuldstændige polarisering, der gør, at det er et meget mindre spektrum, de bevæger sig inden for. De kommer aldrig så højt,« forklarer Bjerre-Poulsen.
At få bekæmpet polariseringen og sænke temperaturen var ellers Bidens primære formål, da han blev valgt tilbage i november 2021. Han ville genoprette normaliteten i amerikansk politik efter fire år med Trump.
»Det var det, mange betragtede Biden som den bedste til at gøre. Man snakkede om, at han måske blev den nye Lyndon Johnson eller Franklin Roosevelt. Det kom der en kæp i hjulet for. Covid var alligevel ikke forsvundet, tilbagetrækningen fra Afghanistan gav et alvorligt knæk. Siden har meningsmålingerne været dårlige,« siger Niels Bjerre-Poulsen til B.T.
Amerikanerne skal til midtvejsvalg tirsdag den 8. november.
