Et Norwegian-fly på vej fra Tenerife til Stockholm er nødlandet.

Det skete ved den franske by Brest.

Årsagen er, at flybesætningen har opdaget en teknisk fejl.

»Det landede, så det kunne undersøges nærmere.«

Det siger Tonya Näss, pressemedarbejder hos Norwegian, til den svenske avis Expressen.

Flyet skal nu undersøges af teknikere.

Det skulle efter planen have været landet 23.40 i Arlanda Lufthavn i Stockholm.

Det vides endnu ikke, hvornår passagererne kan flyve videre.