Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Et sumpområde godt 800 kilometer fra København har gjort en nordmand til en viral sensation.

På det sociale medie TikTok har norske David Berg skabt sig en stor følgerskare ved at løbe og hoppe rundt i et sumpområde på en sø.

David Berg har nemlig opdaget, at sumpen kan fungere som en form elastisk madras.

I sine videoer hopper, løber og springer han derfor rundt i badebukser i den grønne sump.

Og på TikTok er det blevet intet mindre end et hit.

Nordmanden har over 800.000 følgere, og han har fået 114 millioner visninger på sine skøre videoer.

I kommentarsporet foreslår folk også forskellige udfordringer, som David Berg forsøger at udføre. De virale videoer har også affødt et nyt øgenavn til ham: 'Swamp Man'.

Trods de mange visninger er det ikke ligefrem en hobby, som gør ham rig.

»Jeg har vel tjent tre dollar totalt på TikTok, og bommen ud til sumpen koster 60 kroner hver vej,« siger han til norske Dagbladet.

Du kan se videoerne øverst i artiklen eller HER.

David Berg fortæller også, at han besøger sumpområdet på søen jævnligt og har gjort det i nogle år nu. Det er dog først for nylig, at han opdagede, at andre også finder morskab i hans akrobatik i sumpområdet. Sumpen ligger i Yksensjøen i Løten nord for Oslo.

Andre læser også