I løbet af efteråret har den norske sikkerhedstjeneste, PST, modtaget hundredevis af meldinger om 'bekymrende fund' om asylansøgere. Heriblandt billeder på mobiltelefoner af afhuggede hoveder og henrettelser.
Fundene er gjort af det norske politis udlændingeenhed og udlændingedirektorat, som siden efteråret har set sig nødt til at 'mini-registrere' asylansøgere på grund af det store pres fra den massive tilstrømning.
En såkaldt 'mini-registrering' er en forsimplet registrering af en asylansøger, hvor der undersøges så få forhold ved personen som muligt, men stadigvæk sikrer et minimum af sikkerhed og identifisering.
Det skriver den norske avis vg.no.
Sidenhen har norsk politis udlændingeenhed indberettet hundredevis af meldinger om 'bekymrende fund' til sikkerhedstjenesten, PST, som i oktober måtte oprette en specialenhed til at følge op på disse meldinger.
Disse fund bestod primært i materiale fundet på asylansøgeres mobiltelefoner og indebar blandt andet billeder og videoer af henrettelser, brutale afstraffelser, billeder af personer, som holder afskårne hoveder og hænder og billeder af døde børn og andre ofre for mulige krigshandlinger.
Dertil er der også fundet flag, symboler og tegn, som norsk politi mener at kunne knytte til Islamske Stat (IS), al-Nusra-fronten eller andre terrorgrupper.
Behøver ikke være forbrydere eller terrorister
Lederen for PST's asylenhed, Erik Haugland, siger til avisen, at der imidlertid kan være flere grunde til, at visse asylansøgere ligger inde med den slags materiale.
»Der kan være flere årsager til, at man har sådan nogle billeder. Man kan have været vidne og have et ønske om at vise, det man har set. Man kan også have været taktisk og have symboler knyttet til organisationer, som kontrollerer områder, man passerer igennom. Det, som ser alarmerende ud, kan have andre forklaringer end støtte til terrororganisationer,« siger han.
Han fortæller også, at PST's egentlige udfordring består i, at de har svært ved at finde ud af, hvilke af asylansøgerne der virkelig er forbrydere og terrorister, da det tit er umuligt at få nogen informationer om dem fra deres oprindelseslande, og fordi der ofte er usikkerheder tilknyttet deres identifikationspapirer.
I stedet har PST behandlet sager om bekymrende fund hos personer gennem andre kilder, og kun i ganske få tilfælde har de fundet reel grund til bekymring, tilføjer Erik Haugland.
Ifølge tal, som norske Dagsavisen indhentede fra Utlendingsdirektoratet den 23. marts i år, havde mellem 90 og 100 asylansøgere på daværende tidspunkt mistet deres flygtningestatus på grund af deltagelse i strafbare handlinger siden 2008. Blandt disse var der flest irakere, eritreere, statsløse palæstinensere, afghanere og somaliere.
Disse asylsøgerne bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland, med mindre de risikerer tortor eller dødsstraf. I så fald får de tålt ophold, som revurderes hvert halve år. Desuden fratages de retten til at få familiesammenførelse.
