Hun er byens ældste borger og lider af alvorlige helbredsmæssige problemer. Men hun kan ikke være på et kommunalt sygehus eller plejecenter.

103-årige Margit fra den lille norske by Market må i stedet vige pladsen for andre, som er mere syge end hende, skriver Dagbladet.

Margit blev for nylig alvorlig syg på grund af hendes saltindhold i blodet, men sygehuset i hendes by ville ikke akut-indlægge hende. Hun fik i stedet plads på et plejehjem.

Men efter 12 dage gik den ikke længere.

Margit, der stadig er syg, og som eksempelvis ikke kan gå på toilettet selv, blev sendt hjem. Begrundelsen lød, at der var fyldt op på de kommunale plejecentre.

Og de få pladser, der var, skulle reserveres til de sygehuspatienter, som på grund af pladsmangel ikke kunne blive indlagt på sygehusene.

Margits familien i Marker, der ligger tæt ved Sarpsborg, er nu i chok. De understreger, at de ikke har noget dårligt at sige om sundhedspersonalet, der knokler.

Men:

»Der er noget længere oppe i systemet, som virkelig undrer os. Hvordan skal det gå ældreplejen? Sundhedsvæsenet kæmper allerede, men vi har grund til at være bekymrede.«

»Er det at blive gammel i Norge som at spille russisk roulette?« spørger Margits søn.

Den kommunale chef beklager situationen over for familien, men siger samtidig også, at man står i en situation, hvor man skal prioritere de sygeste. Det er en situation, som hele Norge skal være forberedt på i fremtiden, lyder det.

Heldigvis har Margit fået et ophold på et andet center – men opholdet er indtil videre midlertidigt.