NORGE: Høyrepartiets leder Erna Solberg glæder sig over »en historisk valgsejr« efter hun sammen med Kristelig Folkeparti, Venstre og Fremskrittspartiet står til at få flertal og dermed overtage regeringsmagten.

»I dag har vælgerne givet en historisk valgsejr til de borgerlige, sagde en tydelig berørt Solberg i en tale til sine tilhængere i Oslo.

Partilederen blev flere gange afbrudt af massive klapsalver og trampen i gulvet af begejstrede tilhørere, der kan glæde sig over partiets første statsministerpost siden Jan P. Syse gik af i 1990.

»Vælgerne har givet os et mandat til at virkeliggøre Høyres program. Til at forbedre skolerne, gøre vejene bedre og øge konkurrenceevnen. Vi skal gøre Norge til et godt velfærdssamfund - også i fremtiden,« sagde hun.

Erna Solberg har tidligere ministererfaring fra Kjell Magne Bondeviks sidste regering, hvor hun var kommune- og regionsminister i årene 2001 til 2005. Hun har været leder af partiet Høyra siden 2004 og har siddet i Stortinget siden 1989.

BNB