Østrigs indvandrerkritiske Frihedsparti har givet en af dets parlamentsmedlemmer sparket, efter at han drog paralleller mellem massakren i Norge og islamiske ekstremisters angreb i Europa.

- Werner Königshofer er med øjeblikkelig virkning blevet ekskluderet fra partiet og parlamentsgruppen, hedder det i en erklæring fra Heinz-Christian Strache, leder af Frihedspartiet.

Königshofer havde på sin Facebook-profil udtrykt vrede over en leder i en avis, der rettede opmærksomheden på de 'farer', som det ekstreme højre udgør.

Samtidig klandrede Königshofer avisen for 'ikke at have noget at sige om den islamiske trussel, selv om den allerede had slået til mere end tusind gange i Europa'.

Beslutningen om at ekskludere Königshofer kommer samtidig med at Frihedspartiet, der blev berømt under dets nu afdøde leder Jörg Haider, forsøger at ændre stil og distancere sig fra tidligere kontakter til nynazistiske grupperinger.
/ritzau/