Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mere end 50 personer er blevet evakueret fra området Trøndelag i Norge.

Det sker, efter at cirka 38 personer er blevet udsat for giftige gasdampe i et industriområde.

Det skriver det norske medie NRK.

Det er en blanding af klor og syre, der danner en gas, som gør det svært at trække vejret.

Ud af de 38 personer, der blev udsat for gassen, er ni blevet fragtet til Sankt Olavs Hospital. Tre af dem måtte hentes med redningshelikopter.

»Da de slap væk, gik det heldigvis over, og de fik bedre vejrtrækning,« siger indsatsleder i politiet Wenche Johnsen til NRK.

Indsatslederen understreger, at ingen er kommet alvorligt til skade.

Gasdampen er opstået i forbindelse med en ulykke hos en virksomhed i industriområdet Lyng Bay i Vanvikan.

Politiet har udvidet sikkerhedsafstanden til over 50 meter fra selve ulykkesstedet.

Andre læser også