De svage elever blev dårligere. Det er den erfaring, der nu får den norske regering til at ændre den obligatoriske lektiehjælpsordning. En ordning, der ligner den danske, der lige er blevet indført.

Mens de danske folkeskoler netop i disse dage lukker op for de obligatoriske lektiecafeer, er Norge i færd med at gøre noget nær det modsatte med deres. Efter at alle norske kommuner fra 2010 obligatorisk skulle tilbyde lektiecafeer til elever i 1. til 4. klasse, har det vist sig, at de svageste elever rent faktisk blev dårligere af det. Det skriver dr.dk.

Det var ellers netop tanken og ambitionen, at den norske lektiehjælpsordning netop skulle gøre de fagligt svage elever bedre. Men forskningsinstituttet NOVA lavede en evaluering af ordningen for det norske undervisningsministerium i 2013, der viste det modsatte.

Det betyder, at den norske regering har ændret reglerne for lektiehjælpsordningen, der træder i kraft allerede efter sommerferien.

»Vi vil nu give kommunerne og skolerne mulighed for selv at bestemme for hvem, og hvornår lektiehjælpen skal sættes ind. Så skolerne kan altså selv bestemme, hvem der har brug for hjælpen,« siger viceundervisningsminister Birgitte Jordahl ifølge dr.dk.

I evalueringen fra NOVA lød det nemlig, at de svage elever forsvandt i mængden af elever i lektiecafeerne, og det er en erfaring, vi bør bruge i de nye danske lektiecafeer for at opnå de bedst mulige resultater, mener Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen viser erfaringerne fra Norge, at det kræver, at man tør investere de tilstrækkelige ressourcer i det. Hvis man ikke gør det, får det ikke den ønskede effekt for eleverne.

»Man kan gå den norske vej og sigte efter nogle bestemte elevgrupper, fordi man har begrænset personale og ressourcer, som må bruges på noget bestemt for at få succes. Eller man kan gøre, som vi gør nu i Danmark, og favne alle,« siger han til dr.dk.

Men det kræver ifølge Andreas Rasch-Christensen, at man må investere endnu flere ressourcer i det, end kommunerne gør i øjeblikket.

»Èn lærer per klasse kan betyde, at lektiecaféen bare bliver et slags opholdsrum, hvor læreren bliver en »gårdvagt«, der holder ro og orden, og det vil ikke give os dygtigere elever,« siger han.