Gartnere i Nordkorea er blevet sendt til arbejdslejre. For de blomster, der kantede vejene i det lukkede land, sprang nemlig aldrig ud.

De tusindvis af normalt røde blomster skulle blomstre på Kim Jong-ils fødselsdag. Han er den afdøde diktator i Nordkorea. Men det skete bare ikke.

Blomsterne hedder 'Kimjongilia'. Navnet har de fået efter faderen til den nuværende leder Kim Jong-un, der ville have holdt sin fødselsdag den 16. februar. Det rapporterer Daily Star.

Dagen er bedre kendt som 'den lysende stjernes dag'. Den dag ses gaderne i det lukkede land lyse op med røde blomster, der skal minde om Jong-il, der døde som 69-årig i 2011.

En fotograf tager et billede af de lilla orkideer i Pyongyang den 13. april 2018.
En fotograf tager et billede af de lilla orkideer i Pyongyang den 13. april 2018. Foto: Ed JONES
Vis mere

Det var tilsyneladende svært at skaffe brænde nok til at fyre op i drivhusene, så det var ikke muligt at få blomsterne til at blomstre i år.

Svaret til gartnerne kom straks. De blev beskyldt for at negligere planterne, og nogle af dem blev dømt til seks måneders hårdt arbejde.

Gartneriet, der leverer blomsterne, ligger i Samsudalen, og dets manager Han har også fået seks måneders fængsel.

Han, der er i 50erne, fik ordre til at få Kimjongiliaerne klar af et regionalt partimøde i sidste måned, men han klarede det ikke.

Han sagde allerede, da han fik ordren, at han ikke var sikker på, om det kunne lade sig gøre. Og da det kiksede, blev han omgående fyret og arresteret.

Choi, der er i 40erne, fik skyld for ikke at have indstillet drivhusvarmen korrekt, og det kostede tre måneder i en arbejdslejr.

For at fejre 10-årsdagen for hans død sidste år blev nordkoreanerne tvunget til at holde 11 dages landesorg. Da var det både forbudt at drikke – og at le!