USA's præsident, Donald Trump, har modtaget et brev fra den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, hvor han foreslår endnu et møde mellem de to, oplyser Det Hvider Hus.

Ifølge præsidentens talskvinde, Sarah Sanders, ønsker Trump et sådan møde.

Hun beskriver brevets indhold som "varmt" og "positivt".

Sanders siger, at en militærparade i Nordkorea søndag var et fremskridt.

For under paraden i Pyongyang blev der ikke fremvist langtrækkende atomraketter.

/ritzau/Reuters