Det mest lukkede land i verden lukker nu yderligere.

Beboere i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang skal blive hjemme i fem dage.

Det har de nordkoreanske myndigheder beordret i forbindelse med en 'uspecificeret sygdom'.

Det skriver det amerikanske medie NK News, der citerer en regeringsmeddelelse.

Beboerne skal måle deres temperatur flere gange om dagen og blive bag lukkede døren indtil søndag.

Selvom det lyder bekendt, så nævner regeringsmeddelelsen ikke covid-19.

Allerede tidligere på ugen kunne NK News skrive, at flere beboere i hovedstaden så ud til at hamstre varer i supermarkederne.

Nedlukningen kommer efter flere tilfælde af en ukendt sygdom, som blandt andet omfatter forkølelse.

Nordkorea har anerkendt, at også de var ramt af det første udbrud af covid-19 i 2022, men i august meddelte de, at de havde besejret virussen.