Nordkorea har midlertidigt overtaget præsidentskabet af FNs konference om nedrustning (CD), som skal arbejde mod at reducere mængden af atomvåben i verden.

Det skriver BBC.

Det nye lederskab har vakt opsigt og affødt kritik fra medlemmerne af forummet, som stiller spørgsmålstegn ved forummets effektivitet.

Danmark er blandt de 50 lande, som har udsendt en fælles erklæring. Talsmand på vegne af gruppen, den australske ambassadør, sagde på et møde torsdag, at Nordkorea »gang på gang underminerer forummets mening.«

Nordkoreas ambassadør på mødet sagde, at de har 'noteret' kritikken og at de fortsat vil hjælpe til at arbejde med en global nedrustning, men at atomvåben er et nødvendigt selvforsvar for landet.

Nordkorea vil sidde for bordenden til forummet i mindst de kommende tre uger i et lederskab, som løbende roterer mellem landende.

Nyheden kommer efter, at Nordkorea i sidste uge testede missiler kort efter USAs præsident, Joe Biden, havde besøgt Nordkoreas nabolande Japan og Sydkorea. Siden da har FN sanktioneret Nordkorea, som nu leder forummet for atomnedrustning i FN.

Forummet mødes tre gange årligt til konference på FNs hovedkontor i Genève i Schweiz.