Nordkorea bruger robotter til at lære skolebørn at tale engelsk, løse matematiske opgaver og i musikundervisningen.

En legetøjsagtig robot, med det nordkoreanske flag på brystet, blev demonstreret på det statslige tv, KRT.

Robotterne kommer, efter at den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har efterlyst en undervisningsreform og nye teknologiske opdagelser.

Dem 80 centimeter høje robot blev vist frem, mens den bevægede sig omkring i et klasselokale på et universitet i Pyongyang. Det skriver Reuters.

En blå robot med briller. 
En blå robot med briller.  Foto: REUTERS TV
Vis mere

Den kunne bevæge armene og sagde med kvinde-stemme: 'Jeg hjælper med at lære uddannelsesteknologi, som forøger børns intelligens.'

Der var også to andre robotter til stede. Den ene havde et smilende ansigt inde i et hvidt, rundt hoved. Den anden bar en blå dragt.

De elever fra grundskolen, der var til stede, bar alle mundbind, da de gentog ordene fra en af robotterne.

To børn sagde således på engelsk: »Hello? Hi. Nice to meet you. Nice to meet you, too. What's your name?«

Grundskoleleverne bærer alle mundbind i klasseværelset på universitetet i Pyongyang, Nordkorea.
Grundskoleleverne bærer alle mundbind i klasseværelset på universitetet i Pyongyang, Nordkorea. Foto: REUTERS TV
Vis mere

Park Kum Hee, der er professor ved et universitet i Pyongyang, fortalte om de besværligheder, der havde været med at fremstille robotterne.

»I begyndelsen rystede de blot på deres hoveder, når de blev spurgt på koreansk eller et fremmed sprog,« fortalte han.