NEW ZEALAND: Politiet har nu fastslået, at den forsvundne britiske pige Madeleine McCann ikke kan være identisk med den pige fra New Zealand, der to gange er blevet forvekslet med hende.

Det fastslår Scotland Yard, der ifølge SkyNews har sammenlignet DNA fra Madeleine med DNA fra pigen på New Zealand. Politiet har fået to henvendelser om, at pigen kunne være identisk med Madeline, der forsvandt for fem år siden, da hun opholdt sig i familiens lejlighed på den portugisiske Algarve-kyst.

Portugisisk politi henlagde sagen i 2008 uden at komme tættere på en forklaring på den fire-årige piges forsvinden.

BNB