Med et ukendt antal liv på samvittigheden kan verdens mest frygtede narkokonge se frem til et langt liv bag tommetykke tremmer. Men trods de mørke udsigter har 'El Chapo' tydeligvis nydt hvert et minut af den månedlange retssag imod ham i New York.

Da skuespilleren Alejandro Edda mødte op på den sidste dag, før sagen blev afsluttet og overladt til den 12 mand store jury, gik det ikke helt, som Hollywood-helten havde forestillet sig.

I Netflix-serien 'Narcos: Mexico' spiller Edda rollen som Joaquin Guzmán alias 'El Chapo'. Og i retssalen i Brooklyn havde han blot regnet med diskret at følge med fra bagerste række i det fyldte retslokale.

Alejandro Edda, der spiller narkobaron 'El Chapo' i Netflix-serien 'Narcos; Mexico', møder op i retten i Brooklyn, New York. Her fik han sig en ekstra overraskelse, da han stod ansigt til ansigt med den ægte vare.
Alejandro Edda, der spiller narkobaron 'El Chapo' i Netflix-serien 'Narcos; Mexico', møder op i retten i Brooklyn, New York. Her fik han sig en ekstra overraskelse, da han stod ansigt til ansigt med den ægte vare. Foto: ANGELA WEISS - AFP
Vis mere

Men El Chapo havde tydeligvis fået at vide, at hans Hollywood'ske alter ego ville være tilstede. Og da Alajandro Edda var ved at finde sin plads, vendte 'El Chapo' sig om, kiggede ham lige ind i øjnene, smilede og vinkede.

»Jeg smilede ikke igen. Men jeg blev lidt bange. Guzman er meget intimiderende. Og det var ikke, hvad jeg havde ventet,« fortæller Edda til avisen New York Times.

Men set i et større perspektiv slap Hollywood-stjernen selvfølgelig langt lettere fra mødet med den frygtede narko-baron end mange andre, der har set El Chapo i øjnene.

En svært bevæbnet Joaquin 'El Chapo' Guzman (tv) i sin storhedstid.
En svært bevæbnet Joaquin 'El Chapo' Guzman (tv) i sin storhedstid. Foto: AFP
Vis mere

Selvom 'El Chapo' 'kun' er anklaget for selv at have begået tre mord - hvoraf ét offer angiveligt blev levende begravet, er den 61-årige mistænkt for at give ordre til over 50 mord og indirekte stå bag tusindvis af dødsfald i og omkring Mexico.

I over 20 år var 'El Chapo' leder af Mexicos største narkokartel Sinaloa. Han opbyggede før sin seneste anholdelse i 2016 en formue på 28 milliarder kroner. I retssalen i Brooklyn, New York tegnede anklagemyndighedens 58 vidner et på ét gang skræmmende og imponerende billede af El Chapos virksomhed.

Udover de mange mord smuglede Guzman således også heroin, amfetamin, marijuana og ikke mindre en 500 tons kokain fra Mexico til USA. Og ifølge den amerikanske anklagemyndighed skete indsmuglingen i bl.a. speedbåde, fiskebåde, fly lavet af glasfiber, helikoptere, toge, biler, u-både og en mere end halvanden kilometer lang tunnel under den amerikansk-mexicanske grænse.

Med over 150 mord på egen samvittighed, mødte lejemorder og narkosmugler Juan Carlos 'Chupeta' Ramirez Abadia op som vidne imod sin tidligere ven og kollega Joaquin 'El Chapo' Guzman. Efter utallige plastiske operationer i ansigtet er Abadia næsten ikke til at kende.
Med over 150 mord på egen samvittighed, mødte lejemorder og narkosmugler Juan Carlos 'Chupeta' Ramirez Abadia op som vidne imod sin tidligere ven og kollega Joaquin 'El Chapo' Guzman. Efter utallige plastiske operationer i ansigtet er Abadia næsten ikke til at kende. Foto: AFP
Vis mere

I sin tid som Mexicos narko-konge nummer ét var El Chapo også kendt for at bestikke alt og alle. Således fortalte vidner under retssagen, at både politikere, politifolk og grænsevagter arbejdede for El Chapos. Og der går sågar rygter om, at Mexicos nu forhenværende præsident Enrique Pena Nieto havde fået det, der svarer til 700 millioner kroner for at vende hovedet den anden vej, når El Chapo begik sine forbrydelser.

Hvis det rygte er sandt, kan det også forklare, hvordan El Chapo i 2015 - for anden gang - stak af igennem en tunnel fra ét af Mexicos mest top-sikrede fængsler.

Og under retssagen var Joaquin Guzman alias 'El Chapo' ikke det eneste farverige indslag.

I videnskranken svor 29-årige Emma Coronel Aispuro, at hendes 61-årige mand Joaquin 'El Chapo' Guzman er uskylden selv. Den var der ikke mange, der troede på.
I videnskranken svor 29-årige Emma Coronel Aispuro, at hendes 61-årige mand Joaquin 'El Chapo' Guzman er uskylden selv. Den var der ikke mange, der troede på. Foto: DON EMMERT - AFP
Vis mere

Således fortalte El Chapos blot 29-årige hustru, Emma Coronel Aisporo, at hendes mand blot var en uskyldig landmand, der blev 'misforstået'.

Omvendt fortalt den berygtede lejemorder Juan Carlos Ramirez Abadia med over 150 drab på samvittigheden, der skræmte alle fra vid og sans med sit stærkt plastikopererede ansigt, at El Chapo var den 'virkelige forbryder'.

Juryen og den altid fyldte retssal så billeder af El Chapos private zoo, hans ti flyvemaskiner, hans milionvillaer ved stranden og sågar et foto af den tunnel, hvor igennem narko-kongen og hans kone - begge uden en trevl på kroppen - stak af fra politiet.

Én af anklagemyndighedens advokater Amanda Liskamm side om side med den anklagede, Joaquin 'El Chapo' Guzman. Retsskitse fra Brooklyn federal court i New York City.
Én af anklagemyndighedens advokater Amanda Liskamm side om side med den anklagede, Joaquin 'El Chapo' Guzman. Retsskitse fra Brooklyn federal court i New York City. Foto: JANE ROSENBERG - Reuters
Vis mere

Forsvarsmyndigheden har påpeget, at flertallet af de 58 personer, der har vidnet imod 'El Chapo', selv er mordere, narkosmuglere og voldsmænd. Men trods den brogede forsamling i vidneskranken er El Chapos skæbne ifølge juridiske eksperter hos CNN, Washington Post og New York Times så godt som forseglet.

I torsdags meddelte den anklagede selv, at han ikke ville vidne.

Men selvom El Chapo vil tilbringe resten af sit liv i et af USAs mest topsikrede fængsler, så vil han efter alt at dømme fortsat nyde sin egen berømmelse. Og dén berømmelse vil kun vokse.

 selvom Joaquin 'El Chapo' Guzman har utallige liv på samvittigheden er han populær iblandt mange mexicanere.
selvom Joaquin 'El Chapo' Guzman har utallige liv på samvittigheden er han populær iblandt mange mexicanere. Foto: JOSE MENDEZ - EPA
Vis mere

Således er Netflix allerede godt i gang med en ny sæson af 'Narcos: Mexico', hvor Alejandro Eddas Hollywood-version af El Chapo vil spille en endnu større rolle. Og både HBO og streamingservice-konkurrenten Hulu arbejder angiveligt også på deres respektive 'El Chapo'-projekter.