Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En amerikansk kunstner, der laver piñatas, er blevet tvunget til at undskylde, efter et billede af sorte figurerer, der hænger på hans veranda, er gået viralt.

Billedet indeholder tre sorte menneskelignende piñatas, og de hænger i ledninger ude foran kunstneren Victor Chavarrias hus i Minneapolis. Billedet gik viralt uden nærmere forklaring fra kunstneren eller andre.

I det afroamerikanske samfund skabte billedet hurtigt virak, fordi mange betragtede piñataerne som racistiske.

Det skriver Independent.

Her er billedet, der skabte røre:

En nabo til Victor Chavarrias fortalte ifølge mediet, at hun var ked af det, og følte at ophængningen af de sorte piñatas var rigtig upassende.

Victor Chavarria har senere fortalt, at hans familie er blevet truet som følge af billedet. Samtidig har han været nødt til at tilkalde politiet for at holde øje med hans hus.

Og Victor Chavarria forstår slet ikke det postyr, som billedet har skabt. Han forklarer, at han havde lavet de sorte piñatas til et bryllup og hængt dem ud på verandaen for at de kunne tørre.

Kunstneren havde ikke tænkt på, at de ophængte piñatas kunne virke racistiske og har efterfølgende lovet at lade være med at hænge dem op ude foran sit hus længere.

I et Facebook-opslag skriver han blandt andet:

’Det er uheldigt, at mange er blevet stødt over noget, de ikke rigtig kendte baggrunden for. Men jeg kan godt lide, at I sagde jeres frustration højt. Det gav mig mulighed for at ændre på det.  Jeg vil gerne sige, at jeg respekterer jeres mening. Jeg vil gerne give en oprigtig undskyldning for min uvidenhed/mangel på følsomhed for mit smafund her i Minneapolis. Jeg lover, at det ikke sker igen,’ skriver Victor Chavarria.

Andre læser også