Angreb med brug af kunstig intelligens er nu en virkelighed i den amerikanske valgkamp. Det er ifølge en ekspert en trussel mod demokratiet, vi allerede nu skal vænne os til.

På det sociale medie X, delte mediets ejer, Elon Musk, et billede, hvor den amerikanske vicepræsident og demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, kunne ses i et opsigtsvækkende outfit.

På billedet stod Harris iført en rød jakke og hat med det sovjetiske symbol, hammer og segl på hatten.

Skulle billedets budskab gå over hovedet på en, skærer Musk det ud i pap for de over 80 millioner brugere, der har set billedet siden dets udgivelse mandag. 

»Kamala lover at blive kommunistisk diktator fra dag ét. Kan du tro, at hun har det tøj på!?« skriver Musk. 

Billedet af Kamala Harris er et såkaldt deep-fake, som er genereret med brug af kunstig intelligens.

Der gik ikke længe, før Elon Musk selv måtte se sig offer for deep-fake angreb.

Tirsdag kunne X-brugere se, et billede af Elon Musk og Donald Trump kysse, mens de begge var iført nazisternes røde armbind med et hagekors på. 

X, @YourAnonNews

Denne gang var det hackergruppen Anonymous, der stod som afsender. 

Selvom billederne fungerer som fremragende underholdning i hverdagens trummerum, er deres eksistens et udtryk for noget langt mere alvorligt.

»Her er vi ude i noget, hvor vi kan sige, det er en trussel mod demokratiet,« siger digital analytiker hos Elektronista Media, Christiane Vejlø.

Det kan godt være, at en nazistisk Donald Trump og kommunistisk Kamala Harris kun snyder de færreste, men billederne kan prikke til tanker, nogen allerede går og brygger på i hovedet.

»Det er en bekræftelse af den bias, man har i forvejen. Nogle tænker måske, at Kamala Harris nok er kommunist, så når der kommer et billede som det her, kan nogle tænke, at sådan kunne hun lige så godt se ud, selvom de ved, billedet er falsk.«

Ifølge Christiane Vejlø kan man lige så godt vende sig til at se den slags angreb med deep-fake, for der vil komme mange flere, i takt med, at datoen for den amerikanske valgkamp rykker nærmere.

»Der vil komme strategiske kampagner, som ligger meget tæt på valgkampen. Hvis der kommer rigtig slemme ting ud nu, kan modparten gå ud og sige, at det her selvfølgelig ikke er rigtigt, eller det har jeg aldrig sagt, og det er en deep-fake. Men hvis det kommer ud lige inden folk er på vej i stemmeboksen, så kan det nå at gøre rigtig, rigtig meget skade.«

Spredning af misinformation på X, fik i slutningen af august højesteretten i Brasilien til at lukke ned for adgangen til det sociale medie.