Det ulykkelige er sket igen. Terroren har ramt, og denne gang gik det ud over børn og unge.

Ikke bare Manchester er i dyb sorg, det er det meste af verden. Uskyldige har måttet lade livet på grund af nogle fanatiske snæversynede mænd med storhedsvanvid. Vi er alle blevet fanget i en B-film, hvor skurkene vil overtage verdensherredømmet. Hvor længe kan vi tillade, at dette fortsætter?

Siden Islamisk Stat er blevet etableret, har der været flere terroraktioner end nogensinde. Mange tror, man kan løse problemet med dialogkaffe og forståelse, men der må andre boller på suppen. Verdens ledere må smøge ærmerne op og træde i karakter.

Det nytter ikke, at vi sender fly og kæmper halvhjertet fra luften.

For det første skal der indsættes landtropper, som effektivt kan gå efter Islamisk Stats skjulesteder. Om det skal være arabiske eller udenlandske tropper kan man diskutere, men hvor lidt vi end ønsker de ofre, det måtte medbringe, er det desværre nødvendigt.

For det andet skal Islamisk Stat bekæmpes økonomisk, og her skal vi især gå efter deres oliefelter. Uden dem, vil de ikke være i stand til at finansiere våben, rekruttering m.m.

For det tredje må kampen kæmpes online. Hadprædikanter og hverver skal sættes ud af spillet. Retsforfølges og udvises. Alle, som på nogen måde er medvirkende til at hjernevaske unge og få dem til at gå ud og sprænge sig selv i luften med uskyldiges død til følge, skal stoppes. Jeg mener, vi i Danmark for eksempel bør lukke de salafistiske moskeer; Grimhøj-moskéen og Heimdalsgade-moskéen.

For det fjerde bør Islamisk Stat bekæmpes ideologisk – det er muslimernes opgave. De bør ikke acceptere, at nogen bruger islam til at terrorisere verden med. Lige på det punkt har der været nogle gode takter i den forløbne uge, da Trump talte med flere ledere af de muslimske lande. Han understregede, at muslimerne er nødt til at gå forrest i kampen mod terror, hvilket jeg er enig i. Især sunni-muslimerne må komme på banen, for Islamisk Stat er sunni-muslimsk.

For det femte skal vi holde fast i vores grænsekontrol og terrorberedskab.

Jeg har lagt mærke til en enkelt positiv ting i forbindelse med tragedien i Manchester. De arabiske medier gør meget mere ud af dækningen af hændelsen end normalt. Terrorangrebet fylder meget af sendetiden, man interviewer familiemedlemmer til de døde, og der bliver udvist langt større medfølelse end tidligere.

Før i tiden kunne man i den arabiske verden møde en del whataboutisme i forbindelse med terrorangreb i den Vestlige verden. Det vil sige, at man i stedet for at forholde sig til det skete, peger på ting, der er sket andre steder. ’Det er også forfærdeligt, det, der er sket i Irak, eller hvad med Yemen og Syrien?’ Men den holdning har der ikke været meget af denne gang, og det tager jeg som et tegn på, at muslimerne er ved at komme ind i kampen.

Det er mit håb, at den muslimske og vestlige verden vil stå sammen, så vi kan få stoppet den bølge af vold og død, som Islamisk Stat og andre jihadistgrupper er skyld i.