Presset på Qatar er større end nogensinde. Saudi Arabien, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain anklager landet for at støtte terror og skabe utryghed i området.

I den forbindelse har de fremsat 13 krav, som i princippet vil sætte Qatar under administration.

De dele af kravene, som vedrører landets støtte og husly til terrororganisationer, er for så vidt relevante nok, men andre dele er direkte bekymrende.

Her tænker jeg først og fremmest på kravet om, at tv-kanalen Al-Jazeera skal lukke. Jeg forstår ikke, at der ikke er kommet et globalt ramaskrig.

Et EU-ramaskrig. Et dansk ramaskrig. Et ramaskrig fra Dansk Journalistforbund. Hvor er protesterne mod at knægte pressefriheden i den arabiske verden?

Al-Jazeera blev startet af Qatar i 1996. Kanalen skulle udfordre de arabiske statsejede tv-kanaler, hvis nyheder ikke er nyheder, men en forherligelse af de regimer, der styrer dem.

Det var ikke fordi, emiren af Qatar var blevet fuldblodsdemokrat, at han begyndte at finansiere den første relativt uafhængige tv-kanal.

Han havde sin egen politiske dagsorden, som gik ud på, at Qatar skulle være den arabiske verdens vigtigste land. Det medførte en stærk rivalisering med nabolandet Saudi-Arabien, som senere også søsatte den saudisk-baseret, internationale, arabiske satellitkanal Al-Arabiya.


Al-Jazeera fik relativ redaktionel frihed. Tv-kanalen blev banebrydende på trods af, at der var nogle røde linjer; den må ikke kritisere hverken Qatar eller emiren. Siden er der kommet flere arabiske satellitkanaler til, hvor Al-Arabiya er den største konkurrent.
Der er i dag to slags Al-Jazeera; det oprindelige arabisksprogede og det engelsksprogede, som man kan se på hotelværelser rundt om i verden.

Det engelsksprogede Al-Jazeera er en fremragende kanal med høj journalistisk standard. Det kan man desværre ikke sige om Al-Jazeera på arabisk, som er en pine for mange.

Den har blandt andet givet stemme til Osama Bin Laden. Det Muslimske Broderskab og Hamas har også haft kanalen som deres foretrukne.

Men Al-Jazeera har også givet stemmer til folk og grupper, der ellers aldrig er blevet hørt, som for eksempel ateister, sekulære muslimer, feminister og homoseksuelle.

Og ja, Al-Jazeera har kørt Qatars politiske dagsorden, og kanalen har også fået skyld for at være årsag til det arabiske forår, idet kanalen kørte journalistiske kampagner mod diktatorerne, men det retfærdiggør ikke, at man nu kræver både den arabisktalende og engelsktalende del lukket.

Det ville svare til, at EU kræver den amerikanske Fox News lukket, eller at blå blok kræver avisen Politiken lukket.

Kravet om lukningen af Al-Jazeera er uhørt og en alvorlig begrænsning af pressens mangfoldighed i den arabiske verden. Alt for få reaktioner er der kommet på den udmelding, dog har det britiske journalistforbund kaldt det en skamfuld handling.

Jeg ville ønske, at Dansk Journalistforbund ville gå forrest og komme med et opråb. Vores udenrigsminister kunne også som minimum lave et tweet om, at man er imod Al-Jazeeras lukning.

Det er ikke fordi, jeg skal agere Al-Jazeeras advokat. Jeg er også kritisk over for meget af det, de laver.

Men det handler ikke om at være for eller imod Al-Jazeera, det handler om den frie presse og dens opretholdelse i en del af verden, der ikke har råd til at miste et kritisk medie med så stor gennemslagskraft.